Politiken mandag: Danskerne har i første halvår af 2001 sendt og modtaget over en halv milliard SMS-beskeder. Ud over de personlige beskeder, der endnu fylder mest i æteren, er det muligt at modtage blandt andet lottotal, horoskoper og vejrudsigter og at købe ringetoner og logoer til mobilen. Men alt dette er det rene ingenting. Ifølge teleselskaberne ligger der en ny verden lige om hjørnet og venter på de mobilglade danskere. Det skal være muligt at købe alt fra cola til kufferter over telefonregningen, og allerede inden for et år kommer der formentlig 'positionsbestemte tjenester'. »Jeg går ned ad Strøget, og så kan jeg bede om besked, hvis nogle af mine kammerater er i nærheden. Så kan man ringe op og aftale at mødes. Det, tror vi, er i nær fremtid«, siger Ib Tolstrup fra teleselskabernes brancheforening, Telekommunikationsindustrien. Mobilt Internet »Hvad angår SMS-tjenesterne har vi ikke engang set toppen af isbjerget«, siger Preben Mejer, udviklingsdirektør i TDC. »I 2005 vil halvdelen af Europas mobiltelefoner være tilsluttet Internettet. Det bedste pejlemærke er Japan. Dér har det største mobilselskab 30 millioner brugere af internettjenester, og 40 procent af disse SMS-tjenester koster penge«, siger Preben Mejer. De nye SMS-tjenester vil formentlig komme til at koste danskerne mellem 50 øre og 10 kroner, hver gang de bliver brugt, og teleselskaberne er ikke i tvivl om, at der ligger en million-, hvis ikke en milliardforretning i SMS-mulighederne. Der har været uro i telebranchen omkring de nye SMS-tjenesters fremtid, fordi Telestyrelsen mener, at de overtakserede SMS-tjenester, der allerede eksisterer, eksempelvis ringetoner og logoer, er ulovlige. Men IT-minister Birte Weiss (S) har i et brev til branchen erklæret sig åben for at ændre i betingelserne, så telereguleringen ikke er en hindring for nye SMS-tjenester. Teleselskaberne og Telestyrelsen mødes onsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce