Politiken tirsdag: Rasmus Trads har under optrevlingen af sagen om de falske PFA-garantier tegnet et billede af sig selv som en mand i Kurt Thorsens skrupelløse vold. Da Trads først havde forfalsket André Lublins underskrift en gang, blev han konstant presset for nye falske dokumenter af den ivrige entreprenør. Det billede rykkede Rasmus Trads tidligere elskerinde kraftigt ved under gårsdagens vidneafhøring. Den 19. januar 1999 - aftenen før svindlen blev afsløret - var hun sammen med Trads. »Jeg kunne intet mærke på Rasmus Trads«, sagde den unge kvinde, der blev ansat i PFA Byg i 1995 og indledte et seksuelt forhold til sin daværende chef den følgende sommer. Den solbrændte pige fortalte i retten, at hun mødte Kurt Thorsen en snes gange sammen med Rasmus Trads i løbet af godt to år. Den tidligere elskerinde, der ikke længere er ansat i PFA, havde slet ingen mistanke til, at Rasmus Trads var indblandet i ulovligheder. Hun havde ikke bemærket nogen form for nervøsitet hos Trads i tiden op til afsløringen af svindlen. Rasmus Trads har ellers skabt et portræt af sig selv, som en mand, der bliver stadig mere nervøs under det konstante pres fra Kurt Thorsen. I sin bog 'Skyldig', som blev udgivet før PFA-sagen kørte for byretten, er det et gennemgående tema, at Trads bliver mere og mere ubehagelig til mode. »Efterhånden var mit liv et mareridt«, »selv var jeg ved at gå ned flere gange« og »jeg var ved at gå helt op i limningen«, skriver Rasmus Trads i 'Skyldig'. Den tidligere PFA-direktør opsummere sine sidste måneder som topchef på denne måde i bogen. »At blive afsløret den 20. januar 1999 var et helvede. Men de 16 måneders frygt og uvished, der gik forud, var om muligt værre«, hedder det på side 104 i 'Skyldig'. Under straffesagen har Trads - først i byretten og nu under ankesagen i Østre Landsret - gentaget, at han blev mere og mere nervøs. Men over for elskerinden holdt han åbenbart facaden. Holdt i uvidenhed Svindlen gik først op for hende den 20. januar, da PFA-direktør André Lublin orienterede personalet om, at Rasmus Trads havde skrevet falsk til fordel for Kurt Thorsen. Tidligere på dagen havde Rasmus Trads godt nok ringet og bedt hende fjerne en konvolut fra hans skrivebordsskuffe med private breve fra hende. Hun fik ikke anden forklaring end, »at han ikke regner med at komme mere på kontoret«. Den unge kvinde støtter til gengæld Rasmus Trads' forklaringer om den 13. jaunar 1999. Den dag fremstår som anklagerens stærkeste kort i forsøget på at overbevise landsretten om, at Kurt Thorsen må have vidst, at Lublin-underskrifterne var falske. Thorsen og Trads mødes på Hotel Admiral, mens den unge kvinde lufter sin sin hund i nabolaget. Så langt er de to enige, men deres forklaringer om det videre forløb går stik mod hinanden. Kurt Thorsen har hævdet, at Trads forlod hotellet med en PFA-selvskyldnerkaution på 700 millioner kroner ved 22-tiden. Thorsen tror - ifølge eget udsagn - at Trads skal til Lublin for at få en underskrift. Den norske rigmand Kjell Inge Røkke skulle have dokumentet inden midtnat som garanti for købet af en aktiepost i ejendomsselskabet. Thorsen får dokumentet senere på restaurant Alsace. Trads på sin side forklarer, at Thorsen ser ham forfalske Lublins underskrift i hotellets lobby. Thorsen får efterfølgende papirerne med. Anklager Henrik Steen Andersen ville vide om Trads havde noget med sig, da han mødte veninden uden for Hotel Admiral. »Sin mobiltelefon«, lød svaret. Men kunne der gemme sig noget i overtøjet. »Han havde skjorte, slips og bukser på. Rasmus går normalt ikke i overtøj, men det kan godt tænkes, at han havde en blazer på«.