Svenske Ericsson og japanske Sony har underskrevet en joint venture aftale om i fællesskab at producere mobiltelefoner, meddelte de to virksomheder tirsdag. Den fælles virksomhed får navnet Sony Ericsson Mobile Communication og får hovedsæde i London. Ifølge aftalen begynder samarbejdet 1. oktober. Målet for Sony Ericsson Mobile Communication er at blive ledende på verdensmarkedet i salg af mobiltelefoner. I fjor solgte de to virksomheder cirka 50 millioner mobiltelefoner til en værdi af godt 56 milliarder kroner.
Aftale mellem Ericsson og Sony
Lyt til artiklen