Politiken fredag: Erhvervslivet mangler 19.000 IT-folk inden for det næste år. En mangel, virksomhederne paradoksalt nok selv er med til at skabe, fordi de snupper de unge, inden de har rejst sig fra skolebænken. Regeringens regnedrenge kalkulerer med, at selv om vi trækker antallet af nyuddannede fra virksomhedernes krav om nye medarbejdere, mangler der netto mellem 3.600 og 7.100 IT-folk om tre år. Blandt andet fordi godt 60 procent af de studerende falder fra de lange videregående uddannelser, der giver de kompetencer, virksomhederne hungrer efter. »Det er langt ud over det acceptable, at 60 procent af de studerende falder fra«, siger Margrethe Vestager, da hun sammen med IT- og forskningsminister Birte Weiss i går præsenterede regeringens kortlægning af IT-arbejdsmarkedet. Vestager henviser til, at netop de studerende på de lange uddannelser som datalogi og ingeniør falder fra i hobe. Og her ligger kernen i erhvervslivets mangel på IT-folk. Selvforskyldt Men virksomheder er selv skyld i problemet, mener studieledere på to uddannelsesinstitutioner, som uddanner IT-specialister. Virksomhederne går på strandhugst blandt de studerende, der ikke får ro til at studere. Karl Kautz, studieleder på datalogistudiet på Handelshøjskolen i København er ikke i tvivl om, hvad der ville være den bedste investering for virksomhederne. »De ansætter de studerende for tidligt. På lang sigt ville virksomhederne få mere glæde af at vente og give de studerende ro til at læse«, siger studielederen. Han tager især afstand fra, at virksomheder ansætter studerende allerede i det 1. og 2. studieår. »De kan ikke lave kvalificeret IT-arbejde allerede da, og det går ud over undervisningen, for ikke alle studerende dukker op«, siger Karl Kautz. »For nogle studerende er erhvervslivet interessant og teorien på skolen kedeligt. Derfor prioriterer de studierne lavt. På studiets sidste år betyder det, at de studerende arbejder så meget, at det tager længere tid end de normerede to år at blive færdig«, siger Kautz. Flemming Stassen, koordinator på uddannelsen Computer Systems Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, ser studiearbejdet som en del af virksomhedernes rekruttering. »Virksomhederne håber på at ansætte de studerende, når de er færdige, og oveni kommer, at de studerende taler med deres medstuderende om virksomheden - så det giver et udstillingsbillede, som er mere effektivt end en jobannonce«, siger Flemming Stassen. Ser folk an Nokia Danmark er en af de virksomheder, der ansætter studerende, før de er færdige. Administrerende direktør Peter Røpke mener, at det er en udmærket måde for både Nokia og de studerende at se hinanden an på. Bliver de unge hyret til et fast job senere, så er de hurtigere til at tjene penge til Nokia. »Vi tilbyder ikke folk mere end 15-20 timer om ugen. Det kan hverken vi eller den studerende være tjent med«, siger Peter Røpke. De studerende selv tager tingenes tilstand med sindsro. Martin Vedelsby og Christian Lensbjerg, er studerende ved Handelshøjskolens datalogiuddannelse og ved siden af studierne har de begge IT-job hos Almindelig Brand Bank. De bekræfter, at de af deres studiekammerater, som har drømmen om hurtige penge, nok aldrig fuldfører studiet. Det har de to unge imidlertid tænkt sig, men ikke foreløbig. »De fleste læser på halv tid på overbygningen. Det haster ikke med at blive færdig, hvis man kan leve anstændigt af sin løn og have den frihed, det er at være studerende«, siger Martin Vedelsby, der er interesseret, hvis en virksomhed lokker med en god løn og en fleksibel arbejdstid.