Politiken lørdag: Der, hvor olivenolien plejer at stå i SuperBrugsen, Fakta, Irma og alle de øvrige FDB-butikker, vil der i dag være gabende tomt. I aftes valgte samtlige FDB-butikker at fjerne al olivenolie fra hylderne, efter at Fødevaredirektoratet i går slog storalarm, fordi myndighederne i Norge havde fundet store mængder af det kræftfremkaldende stof PAH - Polycykliske aromatiske hydrocarbonater - i to olivenoliemærker. »Vores råd har hidtil været, at forbrugerne er på den sikre side, hvis de køber olie af jomfruoliekvalitet. Men nu har nordmændene fundet PAH i mærkerne Diana ekstra jomfruolie og Diana 100{pc} ren jomfru olivenolie. Dermed er der skabt generel tvivl om sikkerheden omkring olivenolie«, siger Vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen. Derfor pålagde Fødevaredirektoratet i går detailhandlen at fjerne den populære spiseolie fra salgslokalerne, medmindre de kunne dokumentere, at produkterne er frie for de kræftfremkaldende stoffer. Hos FDB tog man straks konsekvensen af advarslen. »På mandag vil det vise sig, om leverandørerne kan give os den dokumentation, som Fødevaredirektoratet kræver, men indtil da er al olivenolie fjernet fra hylderne«, siger Jens Juul Nielsen, kommunikationschef i FDB. Derimod er der stadig olivenolie på hylderne hos Dansk Supermarked, der ejer Bilka, Netto og Føtex, oplyser informationschef Poul Guldborg. »Her til aften (fredag, red.) har vi fået dokumentation fra samtlige producenter om, at alle vores olivenolier i butikkerne er fremstillet af jomfruoliekvalitet og dermed ikke kan indeholde PAH«, siger Poul Guldborg. Men selv om myndighederne opfordrer forbrugerne til helt at lade være med at bruge olivenolie i madlavningen, mener Fødevaredirektoratet ikke, der er grund til panik. »Vent med at hælde dråberne derhjemme ud, til vi har dannet os et overblik i næste uge. Så har vi talt med branchen og kommer med en udmelding«, siger Henrik G. Jensen. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























