Trafikministeriet har flere gange understreget overfor Scandlines, at rederiets aftaler skal overholde konkurrence-reglerne. Det understreger trafikminister Jacob Buksti (S) overfor Ritzau. Trafikministeriet følger nøje sagen om Konkurrencestyrelsens ransagning af det delvis statsejede rederi Scandlines samt det private rederi Easy Line. Trafikminister Jacob Buksti (S) bad allerede i går om en orientering fra sine embedsmænd om ransagningen af det dansk-tyske rederi, hvor staten ejer halvdelen af aktierne. »Jeg har noteret mig, at konkurrencemyndighederne har indledt en nærmere undersøgelse af rederiet Scandlines. Trafikministeriet har gennem den løbende dialog med rederiets ledelse stedse lagt vægt på, at indgåede aftaler mv. lever op til konkurrence-reglerne samt anden lovgivning«, siger Jacob Buksti.
Trafikministeren har Scandlines under lup
Lyt til artiklen