Var Kurt Thorsen for godtroende, og kendte han ikke til, at samtlige dokumenter i PFA-sagen var falske? Eller var Thorsen klar over og overværede, at det var Rasmus Trads som gang på gang satte falske underskrifter på kontakter og aftaler for 3,6 mia. kr., som Trads har forklaret i både by- og landsret? Anklageren i ankesagen i Østre Landsret, Henrik Steen Andersen, har flere gange undret sig over, at Thorsen kunne tro på, at Rasmus Trads på ingen tid fik sin daværende chef, André Lublins underskrift, når der var brug for det. Tiden var ofte så knap, at Lublin ikke havde tid nok til at læse papirerne grundigt igennem, inden han blåstemplede aftalerne med Thorsen og PFA-koncernen. Også at Thorsen ikke mødtes med Lublin en eneste gang for at drøfte milliardforretningen, undrer anklageren. Henrik Steen Andersen kunne mandag i landsretten ikke få et møde den 8. oktober 1998 til at stemme overens med Thorsens iver for at møde Lublin denne dag på Royal Hotel i København. Thorsen har om denne morgen fortalt, at han havde aftalt et møde med Trads på forhånd. Men pludselig ringede Trads til Thorsen og fortalte, at Lublin ville komme med. Mødet fandt dog aldrig sted, da Lublin og Trads dukkede op før planen, og da Thorsen var i bad, nåede han ikke at se Lublin. »De var ærgerlig over, at De ikke fik hilst på Lublin. Det undrer mig, at De ikke gjorde det i Vejle mindre end 14 dage før, når han var der,« sagde Henrik Steen Andersen. Men Thorsen havde svar på rede hånd. Med et »Lublin er ikke en person, man maser sig på hos«, fik Thorsen det til at lyde som den naturligste ting, at han ikke benyttede den oplagte chance i Vejle. Cocktailparty Chancen fandt sted den 29. september 1998, da Kurt Thorsen tog til Vejle for at få Lublins underskrift på en såkaldt allonge til Sparbank Vest. Banken ville sikre sig, at der var dækning fra PFA for de 55 mio. kr., som Thorsen skulle låne til køb af en byggegrund ved Tuborg Havn, Nokken. At mødet blev holdt i Vejle skyldtes, at PFA-direktionen med blandt andre Trads og Lublin var til en kundekonference i byen på Hotel Munkebjerg. Thorsen mødtes dog et andet sted i byen for at få dokumentet underskrevet. Mødet blev ifølge Kurt Thorsen flyttet i sidste øjeblik til Hotel Australia, hvor der - ifølge Thorsen - var et cocktailparty for konferencens deltagere. Thorsen blev siddende i lobbyen, mens Trads gik ind til festen i det tilstødende lokale og fik Lublin til at skrive under. Trads har dog forklaret, at han selv påførte Lublins falske underskrift i lobbyen under overværelse af Thorsen.