Regeringen og A.P. Møller er tilsyneladende ikke i nærheden af at nå til enighed om, hvordan gevinsterne fra oliemilliarderne i Nordsøen skal fordeles i fremtiden. Det står klart, efter at embedsmænd i Energistyrelsen gennem de seneste måneder har ført en stribe fortrolige drøftelser med A.P Møllers oliefolk. Emnet har været: Er vi så tæt på hinanden, at vi kan starte en egentlig ny forhandlingsrunde? Det handler om intet mindre end den store danske koncerns rolle i fremtidens danske olieproduktion. Men efter omkring 10 møder på embedsmandsplan og et par møder på topplan, hvor energiminister Svend Auken (S) og skibsrederne Ib Kruse og Mærsk Mc-Kinney Møller selv har ført ordet, står det klart, at A.P. Møller og regeringen stadig er helt uenige om, hvordan betingelserne skal være. A.P. Møllers koncession udløber i 2012. Til den tid skal felterne i Nordsøen i princippet leveres tilbage til staten, og flere af A.P. Møllers topfolk har offentligt givet udtryk for, at man af hensyn til de kommende års udbygningsplaner og milliardinvesteringer på felterne burde gå i gang med nye forhandlinger. Langt fra hinanden »Kontakten er ikke helt indstillet, men der er ikke sket mange fremskridt«, siger kontorchef Søren Enevoldsen fra Energistyrelsen. Bag den formulering gemmer sig det faktum, at A.P. Møller og regeringen står så langt fra hinanden, at begge parter i dag ved, at man ikke kan nå at lave en ny aftale i rimelig tid. Det vil sige inden det kommende folketingsvalg. Underdirektør Bo Wildfang fra A.P. Møller-selskabet Mærsk Olie og Gas er ikke helt så kategorisk i sin formulering. Men han siger dog: »Det er rigtigt, at da vi sidst mødtes i juni måned, aftalte vi ikke noget nyt møde på grund af sommerferien. Men det er da muligt, at vi kommer i gang igen«. Når drøftelserne er gået i stå, næsten før de kom i gang, skyldes det ikke mindst, at både de økonomiske vismænd samt SF og Enhedslisten har kastet grus i maskineriet. Vismændene har flere gange siden 1999 slået fast, at den danske beskatning af olieselskaberne - og det vil især sige A.P. Møller samt partnerne i Dansk Undergrunds Consortium, Shell og Texaco - er mildere end den måde, man beskatter selskaberne på i de store olielande i Nordsøen, det vil især sige Norge og Storbritannien. Med til billedet hører dog, at mange af de danske felter er små og marginale og derfor mindre udbytterige end gigantfelterne i de norske og britiske sektorer. SF og Enhedslisten har begge bebudet, at beskatningen af oliemilliarderne er et emne, som bliver en afgørende brik i efterårets finanslovsforhandlinger. Ubrugelig lov Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen kommer et udvalg under Skatteministeriet omkring 1. oktober med et forslag til, hvordan kulbrinteskatten kan forbedres. Kulbrinteskatten skulle i princippet inddrage ekstraordinære fortjenester i Nordsøen, men alle erkender i dag, at loven i sin nuværende form er ubrugelig. Selv med markant højere oliepriser end i dag er der ikke udsigt til, at A.P. Møller og DUC-partnerne kommer til at betale kulbrinteskat. Energistyrelsen forventer, at olieproduktionen fra den danske del af Nordsøen for en gang skyld ikke vil sætte ny rekord her i 2001. Det skyldes især, at det vigtige Gorm-oliefelt har været lukket gennem måneder på grund af et stort uheld. Til gengæld ventes produktionen af naturgas at ligge en smule over sidste års niveau. Det lykkedes ikke i går at træffe energiminister Svend Auken for en kommentar.