Alle spørgsmål om Flemming Lindeløvs pludselig afgang som topchef hos Carlsberg blev fejet bort på gårsdagens hastigt indkaldte pressemøde. »Business as usual«, lød meldingen fra den nye komet i Carlsbergs top - den 43-årige tennisslanke Nils Smedegaard Andersen, der nu skal stå i spidsen for verdens sjette største bryggerikoncern. På pressemødet i Carlsberg Museet i Valby drak de tre direktionsmedlemmer pligtskyldigt en øl. Også den norske og svenske direktør nød en pilsner med de lyse historiske vægfriser som tavse tilskuere. Under den glatte enige overflade lurer en magtkamp om Carlsbergs fremtid. »Det ligner en fyring«, siger de københavnske bryggeriarbejderes formand, Finn Sørensen. Finn Sørensens billede svarer meget godt til, hvad andre kilder siger til Politiken. Blandt andet peges på, at Carlsbergs norske partner Orkla har presset på for at få en anden topledelse. Det afvises dog af Orkla. Rune Helland, underdirektør i Orkla, nægter, at nordmændene har haft noget at gøre med Lindeløvs afgang. Kemien »Årsagen er, at kemien mellem den administrerende direktør og bestyrelsen ikke har været god«, siger Rune Helland. Han siger, at problemet er af forholdsvis ny dato, men afviser over for Politiken at fortælle, hvorfor kemien mellem Lindeløv og bestyrelsen ikke var god. Men ifølge Politikens kilder kan årsagen have været, at Flemming Lindeløv ikke formåede at leve op til målet om at gøre Carlsberg til en af de tre stærkeste bryggerier i verden. Flemming Lindeløv har i sine fem år som topchef gang på gang sagt, at Carlsberg skulle være blandt de fem største bryggerier i verden og gerne blandt de tre største. Den strategi har fået en drejning med den nye tre-mands direktion, der ud over danske Nils Smedegaard Andersen består af svenske Paul Bergqvist og norske Bjørn Erik Næss. Strategien om at koncentrere sig om øl og sælge andre aktiviteter fra, piller den nye trojka ikke ved, men ellers er fokus ændret til et mere pragmatisk syn på verden. Konsolidering »Vi er fast besluttet på, at deltage i den internationale konsolidering. Men om vi skal være nummer fem, eller nummer syv eller nummer tre. Det er egentlig mindre vigtigt, men det er vigtigt, at være stærke, der hvor vi er repræsenteret. Stærke nok til at forsvare vores position, stærke nok til at tjene penge og stærke nok til at være en attraktiv arbejdsplads for vore medarbejdere«, siger Nils Smedegaard Andersen. Carlsberg fusionerede for et år siden med norske Orkla, der ejer 40 procent af aktierne. Koncernen har købt bryggerier i Tyrkiet, Schweiz og Polen, der er verdens 11. største ølmarked. Carlsberg vil i årene fremover satse på at vokse i Østeuropa og Asien. »Det er to ud af tre vækstregioner i verden. Det er klart, at der er en risiko ved at være i vækstregioner. Rublen kan falde for eksempel. Men når det er sagt, så er vi klart markedsledende i Østeuropa, og i Asien er vi ganske godt med, så vi føler os godt rustet til fremtidig vækst velvidende, at der vil komme perioder, hvor vi får en over fingrene, men grundlæggende vil forbruget stige«, siger Nils Smedegaard Andersen. Ingen eksperimenter På trods af forsikringerne om en uændret strategi blev gentaget flere gange under pressemødet, så gav Nils Smedegaard Andersen klart indtryk af at være langt mindre optaget af vokseværk end Flemming Lindeløv. »Selvfølgelig vil vi ekspandere, men vi har ikke nogen trang til at kaste os ud i store eksperimenter for at komme op ad en eller anden rangliste. Det er vigtigt for os, at de priser, som vi betaler for virksomheder, skal stå mål med, hvad aktionærerne kan forvente af afkast«, siger Nils Smedegaard Andersen, som ikke mener, at Carlsberg har en uambitiøs strategi for opkøb af bryggeri af udenlandske bryggerier. »På alle tabeller over overtagelser ligger vi helt i top«, siger Nils Smedegaard, der formelt bliver topchef med udgangen af denne måned.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























