Den bedrageridømte byggemand Kurt Thorsen har hidtil klaret sig overraskende godt i ankesagen i Østre Landsret, hvor han forsøger at veksle byretsdommen på seks års fængsel til en frifindelse, men i går blev han fanget ganske alvorligt på det gale ben af sagens nye anklager, Henrik Steen Andersen. Mod den absolutte afslutning af anklagerens afhøring af Kurt Thorsen, hev Henrik Steen Andersen et helt nyt element ind i sagen, der sår alvorlig tvivl om Thorsens forklaring om, at han ikke vidste, at PFA- garantierne var falske. Et nyopdukket brev fra Kurt Thorsens daværende spanske direktør, Anna Thygesen, afslører nemlig, at Kurt Thorsen og Anna Thygesen i sommeren 1998 forsøgte at afsætte 70 lejligheder i det spanske feriekompleks Casablanca II og III til en norsk mægler. Af brevet, der er dateret den 8. juli 1998, fremgår det, at den norske mægler, advokat Stein Johansen fra selskabet Barfod, fik til opgave at sælge de 70 lejligheder på vegne af Thorsens spanske selskab. Det opsigtsvækkende ved brevet er, at PFA-koncernen på det tidspunkt allerede havde bundet sig til at købe de samme 70 lejligheder, takket være en forfalsket signatur fra Rasmus Trads. Problemet for Kurt Thorsen er nu, at hvis han vidste, at PFA-garantien var falsk, hvorfor pokker forsøgte han så alligevel at sælge lejlighederne via den norske mægler? »Hvis det er de samme 70 lejligheder, som PFA allerede havde aftaget, var der så ikke tale om et dobbeltsalg?«, spurgte Henrik Steen Andersen . »Hvordan skulle der kunne være det, hvis det på forhånd var aftalt med opdragsgiveren, nemlig, PFA«, svarede Kurt Thorsen. »Vil det sige, at PFA havde sanktioneret salget via den norske mægler?« »Ja, henvendelsen til mægleren skete i samråd med Rasmus Trads«, sagde Kurt Thorsen. Han havde ikke den store lyst til at udtale sig yderligere om emnet, og henviste i stedet til, at der var tale om en opgave, som han havde overladt til Anna Thygesen. »Jeg vil foreslå, at du spørger Anna Thygesen om de nærmere detaljer, for det var hende, der kørte det der«, sagde Kurt Thorsen. Rasmus Trads afviste i går efter retsmødet, at han har hørt om den norske mægler. »Jeg så første gang brevet i sommer og har aldrig hørt om nordmanden før«, sagde Rasmus Trads. For anklager Henrik Steen Andersen bliver den nye afsløring et væsentligt element i bevisføringen. For at følge spørgsmålet helt til dørs har han derfor indkaldt den norske mægler som vidne i sagen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager