Politiken torsdag: For første gang har man i Danmark fundet kogalskab i et dyr, der var nået helt frem til slagteriet. En jerseyko fra en besætning i Sigersted ved Ringsted fik i går konstateret den frygtede kvægsygdom, efter den var blevet slagtet og derefter testet positiv. Det er fjerde gang, at der bliver fundet kogalskab i Danmark. De tre tidligere tilfælde har været hos enten syge eller selvdøde dyr. Resultatet viser, at de rutinemæssige undersøgelser af slagtekøer fungerer, siger Christian Halgaard, veterinærinspektør i Fødevaredirektoratet. »Vi har til dato kontrolleret cirka 140.000 dyr, og man kunne begynde at spekulere på, om testen mon overhovedet fungerede. Nu har vi fundet et smittet dyr, og det beviser, at testen dur. Det er meget vigtigt midt i det triste«, siger Christian Halgaard. Den 5-årige jerseyko blev sendt til slagtning 9. august. Dagen efter blev den testet positiv for kogalskab som led i den rutinemæssige undersøgelse, der blev indført på alle slagtekvæg over 30 måneder, efter at det første tilfælde af kogalskab blev konstateret herhjemme sidste år. En efterfølgende test gav samme resultat og med en tredje og endelig test fra Statens Veterinære Serumlaboratorium blev det i går endeligt fastslået, at dyret var smittet med BSE. Trods konstateringen af endnu et tilfælde af kogalskab i Danmark mener formanden for Kødbranchens Fællesråd ikke, forbrugerne har grund til bekymring. »Det er meget vigtigt at pointere, at det såkaldte risikomateriale bliver fjernet allersenest i slagteriprocessen. Slagteriprocessen garanterer, at der er ingen forbruger, der på nogen måde kan komme i kontakt med det kød, der eventuelt kan være inficeret«, siger Lennart K. Nielsen. Den smittede jerseyko fra Sigersted er allerede destrueret, ligesom den øvrige del af besætningen vil blive slået ned i løbet af denne uge. Også køer fra besætningen, der er blevet solgt videre, skal destrueres.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.