Politiken mandag: Et ejendomsmæglerfirma fra Horsens har fået et skattesmæk i Vestre Landsret, fordi gæsterne ved et åbent hus-arrangement fik så meget at spise, at de blev mætte, og fordi gæsterne oven i købet havde den frækhed at sætte sig ned, mens de indtog en buffet. »Det er en helt absurd problemstilling det her, og vi overvejer derfor en anke til Højesteret«, siger mæglerfirmaets advokat, Troels Lind Pedersen. Landsretssagen så dagens lys, fordi det lokale skattevæsen i Horsens nægtede at give fuldt fradrag for et åbent hus-arrangement, som skulle markere firmaet Danboligs jubilæum og indvielse af nye lokaler. Stole uden fradrag Normalt vil et sådant arrangement udløse fuldt fradrag, men Landsretten ville kun give et 25 procents fradrag med den begrundelse, at »der blev serveret en større buffet, og deltagerne havde mulighed for at sidde ned ved spisningen«. »Det forrykte i sagen er, at der faktisk ikke var dækket op med stole. Gæsterne brugte de kontorstole, der var i lokalet og supplerede med stole fra et nærliggende køkken. landsretten mente også, at det var et problem, at buffetten indeholdt så mange retter, at gæsterne kunne spise sig mætte. Endelig fremhævede Landsretten, at gæsterne kom til frokosttid«, siger Troels Lind Pedersen. Sene pindemadder Vil virksomheder fremover sikre sig fuldt fradrag for sådanne arrangementer, må læren være, at traktementet skal indskrænkes til pindemadder, der indtages stående tidligt om morgenen eller sent på aftenen. »Når vi overvejer en anke til Højesteret, skyldes det, at arrangementet helt indlysende var et rent firmaarrangement. Skattevæsenet jager med god grund firmaarrangementer, der bare er maskerede fester for private fødselsdage, men det var jo ikke tilfældet her«, siger Troels Lind Pedersen, der i Højesteret ser frem til en procedure på spørgsmålet om, hvornår en buffet er stor nok til at spise sig mæt ved. »Det er ikke nogen helt nem opgave. Hvordan hindrer man for eksempel, at en gæst spiser så mange pindemadder ved en lille buffet, at mætheden indtræffer alligevel?«, spørger Troels Lind Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























