Politiken mandag: Først et par år efter den tidligere Codan-direktør Peter Zobels meget omtalte opgør med Finanstilsynet om hans private investeringer i H. Blom Nielsen-koncernen kommer sandheden om sagens udfald nu for dagen. Peter Zobel oplyser til Politiken, at kammeradvokat Gregers Larsen reelt tvang ham til at opgive en erstatningssag mod staten ved selv at true med at hive Peter Zobel i retten, og han afviser samtidig enhver snak om, at han og staten har indgået et forlig. »Sandheden om den sag er, at jeg blev truet til at lade være med at anlægge en erstatningssag mod staten«, siger Peter Zobel H. Blom Nielsen-koncernen kom i søgelyset i midten af 1990erne, da Finanstilsynet mente, at Peter Zobels ejerskab af koncernen ikke kunne forenes med hans stilling som øverste chef for Codan-koncernen. Peter Zobel havde i flere år investeret i svenske obligationer for penge, han havde lånt i schweizerfrancs. Da pressen i 1995 begyndte at skrive om spekulationerne, følte Finanstilsynet sig tvunget til at skride ind. Under stor dramatik blev Peter Zobel pålagt at afvikle investeringerne i Blom Nielsen- koncernen. Pålægget påførte Peter Zobel et tab i millionstørrelsen, og derfor indbragte han for tre år siden sagen for Østre Landsret. I december 1999 vandt den nu forhenværende Codan-chef en knusende sejr over Finanstilsynet. Landsretten delte godt nok tilsynets skepsis over for Zobels investeringer, men mente, at pålægget om at afvikle forretningen var for hård en sanktion. Landsretten kom ikke med nogen egentlig dom, men foreslog i stedet i en såkaldt tilkendegivelse parterne at forlige sagen. Siden da har det været den almindelige opfattelse, at et sådant forlig rent faktisk blev indgået, men nu fortæller Peter Zobel en helt anden version af historien. »Sagen er, at jeg lod kammeradvokaten, der førte sagen for Finanstilsynet, forstå, at jeg overvejede en erstatningssag for at få dækket mine tab på pålægget om at afvikle investeringerne; et ikke ubetydeligt millionbeløb. Svaret fra kammeradvokaten havde karakter af en rendyrket trussel: Hvis jeg anlagde en erstatningssag, ville man anke landsretssagen til Højesteret. Efter at have tænkt sagen igennem, undlod jeg at anlægge erstatningssag, men jeg var ærlig talt meget forundret over fremgangsmåden«, siger Peter Zobel. Når Peter Zobel droppede sin erstatningssag, skyldtes det primært et ønske om at undgå at skulle bruge endnu flere år på sagen. »En ankesag kunne nemt tage et par år, og først derefter kunne jeg så anlægge erstatningssagen. Selv om jeg normalt ikke giver efter for trusler, valgte jeg at droppe sagen, selv om jeg ærlig talt syntes, at kammeradvokaten blandede æbler og pærer sammen«, siger Peter Zobel. Selv om Zobel altså ikke fik en rød øre fra Finanstilsynet, lider den sjællandske godsejer ikke just nogen økonomisk nød. Alene sidste år tjente han ca. 3,7 mio. kr. på de investeringer, der er tilbage i Blom Nielsen- koncernen, fremgår det af det seneste regnskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























