Gratisavis er ingen trussel

Lyt til artiklen

Politiken torsdag:Mere end otte millioner læsere i 20 lande lyder overvældende, og faktisk er der kun ganske få aviser i verden, der overgår den internationale gratisavis Metro. Alligevel er der ikke noget, som tyder på, at de danske dagblade behøver at ryste i bukserne over Metro, som ifølge vedholdende rygter snart vil være at finde i en dansk version i København. Det sker, efter at gratisavisen, der udspringer af den svenske mediekoncern Modern Times Group (MTG), siden midten af 1990erne har forsøgt at komme ind i den danske hovedstad. I Sverige læses Metro af over en million mennesker, der hver dag kører i offentlige transportmidler i Stockholm, Göteborg og Malmø. I moderlandet er gratisavisen, der udkom første gang i Stockholm i 1995, en økonomisk succes. Især i Stockholm og Göteborg har pendlere taget avisen til sig, mens den har haft sværere vilkår i Malmø, hvor antallet af pendlere er mindre. Ingen trussel I medierne har de i forvejen skrantende danske dagblade varslet modangreb efter forlydender om, at Metro er på vej til København. Men ifølge en svensk medieanalytiker har Metro ikke vist sig at være nogen trussel mod de svenske dagblade. »Det har ikke haft nogen større betydning for storbyaviserne i hverken Stockholm, Malmø eller Göteborg, at Metroavisen kom til. Den har nok stjålet nogle læsere men ikke annoncører. For annoncørerne henvender dagbladene og Metro sig til forskellige målgrupper«, siger Björn Carlsson fra det svenske mediabureau Mediekompetens. Det drastiske fald i annonceindtægter, som svenske - på lige fod med danske - aviser oplever i øjeblikket, skyldes lavkonjunktur og ikke Metros tilstedeværelse. I går fyrede den Schibstedejede avis Svenska Dagbladet 55 medarbejdere som et resultat af besparelser på 50 mio. kroner, mens Dagens Nyheter i april måtte afskedige 40 ansatte. På Sydsvenska Dagbladet i Malmø bekræfter chefredaktør Hans Månsson, at avisernes største problem er lavkonjunkturer og ikke Metro. Ingen vil kommentere Herhjemme ønsker ingen af de involverede personer at kommentere det københavnske Metroprojekt. Men ifølge Politikens oplysninger er Metro angiveligt begyndt at finde journalister og samarbejdspartnere, mens alt tyder på, at distributionen af avisen endnu ikke ligger fast. På nuværende tidspunkt er DSB ikke interesseret i et samarbejde med Metro, og More Group, der har reklamerettighederne til DSBs arealer, afviser at have noget med Metroprojektet at gøre. En mere nærliggende distributionsløsning er bude, der skal uddele avisen i nærheden af trafikale knudepunkter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her