IT-koncernen I-Data i Bagsværd vil koncentrere selskabets virksomhed, blandt andet gennem frasalg af selskaber eller forretningsområder, oplyste selskabet torsdag i forbindelse med offentliggørelse af I-Datas halvårsregnskab. Den økonomiske udvikling, som forventes på kort sigt for de nuværende selskaber og forretningsområder, er samlet set ikke tilfredsstillende, vurderer selskabet. En koncentration skal sikre stærkt forbedrede resultater og vil finde sted i løbet af de næste to-fire kvartaler, oplyser I-Data. Selskabet fik i andet kvartal en omsætning på 247 mio. kr., hvilket er en fremgang på syv procent i forhold til første kvartal. For hele første halvår nåede man en omsætning på 476 mio. kr. mod 197 mio. kr. for samme periode sidste år. Resultatet af den primære drift gav i kvartalet et underskud på 17 mio. kr. mod et underskud på 40,8 mio. kr. i første kvartal. Dermed er der i løbet af første halvår et underskud på godt 57 mio. kr. Dette opvejes dog så rigeligt af salget af aktier i selskabet Exbit, som medvirker til at sikre I-Data et overskud før skat på 264 mio. kr. for første halvår. I-Data, der arbejder inden for områder som ADSL, ISDN og Internet-sikkerhed, oplyser, at markederne for IT-produkter er præget af betydelig usikkerhed, og at det i løbet af det sidste halve år er blevet markant vanskeligere at forudsige afsætningen. Man forventer dog at kunne øge omsætningen i tredje kvartal i forhold til andet kvartal og forudser en omsætning for hele 2001 på 1,0-1,1 mia. kr. Man forventer også et positivt resultat af primær drift for året som helhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























