Politiken lørdag: SAS' bestyrelse har stadig de største ejeres tillid, men den hænger i en tynd tråd. Jacob Wallenberg, som repræsenterer den største private ejer, Wallenbergstiftelserne, med otte procent af kapitalen og af stemmerne, ser meget alvorligt på det, der er sket, og han kræver en hurtig udredning. »Det er absolut nødvendigt, at jeg kan deltage i udarbejdelsen af en dybdeborende rapport så hurtigt som muligt«, siger han til avisen Dagens Industri. Det er ikke nok, at bestyrelsen bedyrer sin uskyld. Wallenberg kræver, at den uafhængige undersøgelse, som bestyrelsen har lovet, skal gennemføres hurtigt. Han vil have klar besked inden for nogle uger, og han vil blandt andet have svar på, hvem der kendte til det ulovlige kartel med Maersk. »I øjeblikket har bestyrelsen min tillid, men først når rapporten foreligger, kan jeg tage endelig stilling«, siger han. Vred statsminister Også LO er kritisk. LO ejer 1,3 millioner aktier i SAS. Økonomichef Kurt Norberg, mener, at bestyrelsen bør have haft kendskab til et så vigtigt spørgsmål. »Bestyrelsen har det endelige ansvar. Sådan et vigtigt spørgsmål burde man naturligvis have indsigt i«, siger han til Dagens Industri. Heller ikke statsminister Göran Persson vil udtale sig om sin tillid til bestyrelsen, før den har garanteret, at alt ved det ulovlige samarbejde er kommet for dagens lys. Persson er meget vred og taler om en »skandale«. Han ser i det hele taget kartellet som et symptom på en alt for afslappet holdning til konkurrenceindskrænkninger i svensk økonomi. Alligevel har han ikke selv gjort noget for at skabe klarhed på trods af, at den svenske stat med sine 21 procent er den største enkelte ejer i SAS. Skærpet tone Tidligt torsdag skærpede fødevareminister Björn Rosengren tonen og krævede en uafhængig kulegravning, som skal være færdig senest i begyndelsen af september. Den stramme lovgivning i konkurrencespørgsmål er relativt ny i Sverige. Loven blev skærpet Aktieselskabsloven blev skærpet så sent som i 1999, og bestyrelser og virksomhedsledelser mangler derfor ofte tilstrækkelig viden inden for området. Men SAS' bestyrelse kan ikke komme uden om et ansvar ved at hævde, at den ikke fik information af ledelsen. Det er den ansvarlig for at få ved bestyrelsesmøder ifølge konkurrencelovgivningen, mener eksperterne, blandt andet Raoul Hasselgren, der er medlem af bestyrelsesforeningen og en hyppigt anvendt økonomisk ekspert, når byretten dømmer i konkurrencespørgsmål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.