Politiken mandag: Hvor mange kroner er naturen værd? Det er nogenlunde det spørgsmål, som medlemmerne af det såkaldte Wilhjelm-udvalg skal finde svar på, når de mødes for sidste gang i dag. Og det eneste, der står helt klart, inden udvalgets medlemmer mødes, ér, at man ikke bliver enig om noget meningsfyldt fælles svar på det spørgsmål. For landbruget og de grønne organisationer har meget svært ved at blive enige. Landbrugets repræsentanter bryder sig ikke om tanken om, at alle danske højmoser skal omkranses af en halvkilometers sikkerhedszone, hvor jorden kun må dyrkes på skåneprogram. Og de finder det helt utilstedeligt, at landbrug ofres af hensyn til, at overdrev, klitheder og naturskove får halve kilometer af stødpuder ud til det almindelige landbrugsland. Alt efter hvordan man laver udregningerne drejer det sig om mellem 25 og 45 procent af al dansk landbrugsjord, der er omfattet af det udkast, som i dag diskuteres. Uanset hvordan røgen lægger sig efter sidste forhandlingsrunde i dag, står det klart, at et mindretal af medlemmerne vil have svært ved at acceptere udvalgets sluttekst. Blandt landbrugets græsrødder har der været krav om, at erhvervets forhandlere skulle forlade arbejdsgruppen, fordi tanken om at inddrage store områder til naturbeskyttelse bliver opfattet som landbrugshetz. Men landbrugets topfolk har afvist at trække sig og har fundet støtte blandt en række kommunale og amtslige topfolk. Flere af landbrugsspidserne har peget på, at det er bedre at være med og markere sin modstand med en mindretalsudtalelse end at stå af i svinget. Og udvalgets tidligere rapporter slå fast, at skarpe indgreb er nødvendige, fordi landbruget belaster naturen i meget stor grad. Udvalgsarbejdet skal munde ud i den egentlige handlingsplan for dansk naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed, og der er politisk flertal for at kompensere de landmænd, der skal lægge jord til stødpuder og andre skærpede krav.