Den globale efterspørgsel af industrivarer og andre goder vil kun vokse halvt så meget i år som sidste år. Det forudser økonomerne i Skandinaviens største finanshus, Nordea. Nordeas økonomer forventer en markedsvækst på fem pct. mod 12 pct. sidste år, og det vil i sig selv betyde, at den danske eksportfremgang bliver mere end halveret i forhold til i fjor, skriver dagbladet Børsen. Alligevel regner Nordea kun med en dansk eksportfremgang på omkring tre pct. i år. Det indebærer, at der stort set ikke sker nogen fremgang i resten af året. Første halvår bød overraskende på en eksportfremgang på godt 10 pct. hvilket er ganske pænt i lyset af sidste års rekordfremgang på knap 20 pct. Men nu er festen for alvor slut, vurderer Nordea. »Vi forventer, at tilbagegangen bliver størst på det tyske og det svenske eksportmarked«, siger senioranalytiker Jes Asmussen, Nordea. I Dansk Industri hæfter cheføkonom Klaus Rasmussen sig ved, at den internationale afmatning nu vil trække den altdominerende industrieksport ned, sådan som det allerede er sket for andre eksportnationer, f.eks. Tyskland, Sverige og Storbritannien. »Den internationale handel er generelt trykket, hvilket ikke mindst kan ses i andre landes faldende eksportrater«, siger DI's cheføkonom. Tyskland er kendt som en international eksportmaskine, men senest er eksporten begyndt at vige, og det kan betragtes som en god indikator for, at verdenshandlen er gået ind i svære tider. Mange tyske virksomheder har ellers vundet markedsandele i løbet af det seneste år, påpeger DI. Da Tyskland er Danmarks største eksportmarked, vil især det tyske vækstfald for alvor lægge en dæmper på den danske eksport i andet halvår, forudser økonomerne fra både Nordea og DI ifølge Børsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























