Politiken torsdag: Kurt Thorsen smilede bredt til fotograferne, mens Rasmus Trads vredt viftede dem væk, da de to mænd i går forlod Østre Landsret. Det andet retsmøde i ankesagen gav en overraskende gevinst til Kurt Thorsen, der primært er blevet dømt på Rasmus Trads' vidneudsagn, men i går kunne se anklageren pille dele af Trads' forklaring fra hinanden. Trads har i retten - og i sin bog 'Skyldig' - fortalt, at Kurt Thorsen var til stede da den tidligere PFA-direktør 26. september 1997, og 27. november forfalskede sin chef André Lublins underskrift på to fuldmagter, der bærer disse datoer. Ifølge Trads' forklaring skete forfalskningerne på hans direktørkontor i PFA- hovedsædet Marina Park nord for København, mens Kurt Thorsen var til stede. Thorsen har hele tiden afvist, at han på noget tidspunkt har set Lublin-signaturerne blive til. De nye oplysninger viser, at Kurt Thorsens mobiltelefon ikke var i nærheden af Marina Park de to dage. Ved at kontrollere hvilke sendemaster den evigt talende århusianers mobiltelefon har været i nærheden af, kan politiet se, at Thorsen 26. september var i Jylland, hvorfra han fløj til Kastrup og videre til Spanien. »Er fuldmagten dateret 26. september, lavet den dag?«, spurgte anklager Henrik Steen Andersen. »Det virker usandsynligt i dag«, indrømmede Rasmus Trads. Han understregede, at det var Kurt Thorsen, som havde formuleret dokumenterne, og at entreprenøren ikke gik op i det med datoer. Og mente, at forfalskningen måske var lavet 25. september. I hvert fald var den lavet før lørdag 27. september. Åndsfraværende »Nu kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg var meget åndsfraværende, da vi kørte hjem til mine forældre i Viborg den weekend, det bemærkede min kone«, udbrød Trads, der kunne huske, at den forfalskede underskrift havde fyldt hans tanker på vejen hjem 'til mors kødgryder'. Trads kom også i vanskeligheder omkring fuldmagten, der er dateret 27. november og ifølge hans forklaring er lavet samme dag i Marina Park. Men der opholdt entreprenøren sig ifølge teleoplysningerne omkring Københavns centrum, indtil han kørte til Kastrup og fløj til Jylland. »Kan fuldmagten være lavet den dag?«, spurgte anklageren. »Det ser ikke sådan ud«, svarede Trads. Hårdt presset af anklageren fastholdt han, at forløbet omkring underskrifterne er korrekte, og at han blot har taget fejl af datoerne. »Det er jo ikke uvæsentligt for Kurt Thorsen, hvornår det er foregået, når han skal forsvare sig«, bemærkede anklageren. Og Kurt Thorsen havde da også bemærket hullerne i sin tidligere vens hukommelse. »Fremragende«, var den umiddelbare kommentar i pausen. »Jeg har hidtil været oppe mod nogle meget specifikke datoer, nu ser det jo lidt mindre troværdigt ud«, sagde Thorsen, der havde svært ved at tørre grinet af ansigtet. Et tørt sted Hans forsvarere har først fået de nye teleoplysninger i sidste uge, og Ebbe Mogensen lagde ikke skjul på, at de faldt på et tørt sted. Hans klient fik en hård straf i byretten, der tillagde Rasmus Trads' vidneudsagn stor betydning, og Mogensen kan bruge alt, der rokker ved Trads' troværdighed. »Man har vidst, at vi ville så tvivl om de datoer, så jeg er meget tilfreds med, at der er kastet lys over det her. Det er hjerteblod for os«, sagde Ebbe Mogensen i går. Rasmus Trads og hans forsvarer Ervin Birk Nielsen afviser, at datoerne er vigtige. »Det betyder ikke noget for sagen, ingen mennesker kan huske sådan noget, og Rasmus Trads har ikke haft noget at støtte sig til før nu, så er det klart, at han forholder sig til dokumenternes datering. Jeg er sikker på, at erindringen om begivenhederne passer, det andet er blot detaljer«, sagde Ervin Birk Nielsen efter retsmødet. Det bød på en kontant afhøring af Rasmus Trads, der flere gange mærkede anklagerens skarpe tunge og hjerne. Mere alvorligt for Trads satte anklageren fokus på sagens bedrageri-del. Trads har kun tilstået dokumentfalsk og håber at slippe for en bedrageri-dom - sker det, falder en markant del af straffen formentlig bort. Anklageren spurgte Trads, hvad han troede de falske PFA-dokumenter skulle bruges til. Da Trads svarede, at de sikkert skulle imponere mulige spanske investorer, spurgte Henrik Steen Andersen: »Når man ved, at det skal vises til andre - er det så ikke bedrageri?«. Det mener Trads ikke, da han ikke berigede sig ved falsknerierne, men spørgsmålene viser, at anklageren ikke vil lade Trads slippe billigt. Det var da også en tydeligt frustreret Rasmus Trads, der i går forlod Østre Landsret. Da journalister spurgte, om hans troværdighed ikke havde lidt skade, reagerede han med sit velkendte temperament og råbte: »Vent nu til sagen er færdig og lad os så se, hvem man tror på«, inden han viftede tv-kameraerne af sig.