Politiken torsdag: Forbrugerne snydes for lave priser, når der skal købes fjernsyn og mærkevaretøj. Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge, om leverandører i en række brancher forbyder forretninger at sælge varer under den pris, distributøren forlanger. »Vi mistænker en række brancher for at håndhæve såkaldte bindende priser, og det er ulovligt ifølge konkurrenceloven fra 1998«, siger Ole Bechgaard, der er kontorchef i Konkurrencestyrelsen. Han oplyser, at styrelsen inden månedens udgang vil afgøre, om sagerne skal sendes videre til bagmandspolitiet. Direktør fyret Bl.a. er elektronikgiganten Sony i styrelsens søgelys, og granskningen af det japanske firmas danske kontor har allerede medført en fyring af Sony Danmarks direktør gennem de sidste otte år, Merethe Gadeberg. »Jeg ønsker ikke at udtale mig om sagen, men det er korrekt, at Konkurrencestyrelsen med fem mand bl.a. har undersøgt mit kontor«, siger Merethe Gadeberg, der siden 1. juli har stået uden job. Politiken erfarer, at der er en direkte sammenhæng mellem fyringen og styrelsens interesse for firmaets forretningsmetoder. Netop radio/tv-leverandører er berygtet for at tvinge sine forhandlere til at holde sig til et bestemt prisniveau. Tidligere har en anden japansk mærkevare, Panasonic, for i skjult kamera i DRs tv-program, Rapporten, demonstreret denne praksis. Problemet med de dikterede priser har tidligere været forbi Konkurrencestyrelsens skriveborde, og tyrelsen videregav tidligere i år to af den slags sager til Bagmandspolitiet. Det var distributørerne bag henholdsvis tøjmærket Levi's og sportsmærket Addidas, som er mistænkt for at ville bestemme varernes pris i butikken. Bagmandspolitiet oplyser, at de i løbet af de næste 14 dage vil afgøre, om der skal rejses tiltale i de to sager. Konkurrencestyrelsen har i en redegørelse fra sidste år konkluderet, at butikker, der sælger dyre mærkevarer, kun bestemmer prisen på hver tyvende vare. På langt de øvrige varer har leverandøren bestemt prisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























