SAS-koncernen satser på at øge kapaciteten med omkring 40 procent på sine interkontinentale ruter, og i løbet af de nærmeste år kommer der en ny destination til for hvert kalenderår. Og blandt andet San Francisco og New Delhi står øverst på ønskesedlen, sagde SAS-koncernchef Jørgen Lindegaard mandag i Toulouse i Frankrig. Her modtog han et af de første af selskabets nye Airbus A 340-300-fly, som skal være med til at forny selskabets flåde i de kommende år. En statsning, som bliver den største i selskabets historie med indkøb af blandt andet syv Airbus A 340-330-fly samt fire Airbus A 330-300-fly og desuden tolv Airbus A 321-200. Alligevel har analytikere spået, at SAS bliver stor i Norden, men lille i Europa, idet der blot kommer til at findes tre store flyselskaber i Europa, og SAS bliver formentlig ikke et af dem, skriver det svenske nyhedsbureau TT. Den teori protesterer Jørgen Lindegaard dog mod: »Vi arbejder på at findes som store i Nordeuropa i fremtiden - eksempelvis gennem øget samarbejde med finske Finnair og polske LOT. Alle muligheder er åbne, lige fra sammenlægninger til samarbejde«, siger han til nyhedsbureauet. Allerede i dag indgår SAS i flysamarbejdet Star Alliance: »En del tror, at alliancen er første skridt i dannelsen af et nyt selskab, men det ser jeg ingen grund til«, siger Jørgen Lindegaard. En Airbus A 340-300 koster mere end en milliard kroner at indkøbe, den har plads til 261 passagerer, og den vejer 43 ton.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
Deschamps efter VM-exit: Spanien spillede et niveau over os
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























