De Konservatives vil have Rigsrevisionen til at undersøge Anders Eldrups rolle i sagen. Trafikordfører Kaj Ikast (K) finder det uacceptabelt, hvis statens repræsentant i SAS-bestyrelsen ikke har informeret om ulovligheder. Selv om Kaj Ikast tror på trafikministerens uskyld, så skal ulovlighederne undersøges. »Vi kan ikke have en bøde på 291 mio. kr. uden af undersøge det«, siger Kaj Ikast til Ritzau. Trafikordfører Svend Heiselberg (V) accepterer også trafikministerens udskyld. Han mener nu, at pilen retter sig mod Anders Eldrup og den daværende finansminister, udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). De tos roller i sagen vil blive opklaret på samrådet den 14. august. »Anders Eldrup har haft sin daglige omgang med Lykketoft, og det har været naturligt, at de har diskuteret problemet«, siger Svend Heiselberg til Ritzau. Jacob Buksti undrer sig over, at hans kritikere har undladt at spørge til sagen før i sommer. Trafikministeren pointerer, at de som medlemmer af SAS« repræsentantskab har kunnet spørge til aftalen mellem SAS og Maersk Air. Kaj Ikast afviser Jacob Bukstis modangreb ved at sige, at repræsentantskabet ikke kendte til sagen. Desuden stolede Kaj Ikast på pressemeddelelser og udtalelser fra SAS« ledelse, hvor de bedyrede deres udskyld. »Når SAS« ledelse afviser beskyldningerne, så tror jeg dem, og det er en katastrofe, at vi ikke har kunnet stole på ledelsen«, siger Kaj Ikast. SF»s medlem af repræsentantskabet, Tommy Dinesen, medlem af kommunalbestyrelsen i Kalundborg, forstår ikke kritikken. Han mente, at det var mest naturligt, at repræsentantskabet ventede indtil EU var kommet med sin afgørelse. Indtil da kunne man ikke forvente svar fra SAS. »Vi ville bare have fået en sludder for en sladder«, siger han til Ritzau. Hele forløbet omkring SAS-Maersk får Enhedslisten til at fremsætte lovændringer. Partiet vil indføre politisk kontrol med selskaber, hvor staten har aktier. Trafikordfører Søren Kolstrup (EL) vil indføre et lovkrav om, at bestyrelsesrepræsentanter skal rapportere til ministeren, at ministeren kan udstikke direktiver til statens medlem af bestyrelser og at ministeren skal udarbejde en status hvert halve år om selskabet. Ifølge Enhedslisten, så viser sagen med SAS og Maersk Air, at problemerne fejes ind under bordet, når det politiske system holdes udenfor. »Sagen er endnu et eksempel på den afdemokratisering der sker, når offentlige selskaber omdannes til aktieselskaber, og at regeringen ikke erkender de problemer det medfører«, siger Søren Kolstrup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























