Omkring 1200 deltagere fra 66 lande var med, da verdenskonferencen om computere i undervisningen, WCCE 2001, gik i gang mandag i Bella Center, København. Konferencen, der har været afviklet seks gange siden 1970, samler undervisere og IT-branchen om, hvordan man kan udnytte IT-redskaberne til at sikre en bedre undervisning. Uddannelsen af unge spiller en væsentlig rolle i konferencens indlæg, men der er også fokus på andre emner som livslang læring og lærerens rolle i anvendelsen af den nye teknologi. Blandt hovedtalerne på konferencen er Mike Couzens, vicepræsident i IT-koncernen Cisco, og teknologichef Hans Appel fra IT-koncernen Sun. Desuden vil Robert Kramer Rasmussen, udviklingsdirektør for Legos Dacta-satsning, stå for en af hovedtalerne med fokus på "hands-on learning". Lego inviterer også 50 af deltagerne til en konkurrence om at bygge deres egen Lego-robot og programmere den til at rydde op på deres bord. Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) åbnede konferencen mandag og fremhævede, at IT-teknologien kan spille en vigtig rolle på uddannelsesområdet. »IT kan øge kvaliteten af uddannelsen, understøtte forskellige indlæringsmetoder og give en langt mere fleksibel adgang til uddannelsesressourcerne for alle, der uddanner sig i et miljø af livslang læring og netværk«, sagde ministeren. Hun fremhævede desuden nogle af de initiativer, der er taget i Danmark på dette område. Det gælder blandt andet oprettelsen af et fælles sektornet for uddannelsesstederne, det pædagogiske IT-kørekort til lærerne samt det elektroniske forum Skolekom, der giver lærere og elever adgang til en lang række elektroniske konferencer om forskellige emner. Dorte Olesen, direktør i IT-centret Uni-C og leder af organisationskomiteen bag konferencen i Danmark, fremhæver, at IT i undervisningen har nogle nye muligheder i forhold til tidligere teknologiske gennembrud som radio og tv. »Det interessante ved IT er, at det er interaktivt og dermed giver mulighed for at sætte eleven i centrum for en indlæringssituation og samtidig bevare de sociale aktiviteter og erfaringen fra et klasseværelse«, siger hun. Konferencen fortsætter frem til fredag, og torsdag vil deltagerne have mulighed for at stifte særligt bekendtskab med, hvad der er gjort på området i Danmark. Her vil Henning Dyremose, adm. direktør for telekoncernen TDC, blandt andet præsentere planerne for bredbånd, som yderligere kan styrke uddannelsessektorens IT-netværk. Den næste verdenskonference om IT og uddannelse holdes i 2005 i Cape Town, Sydafrika, med forventningen om, at man her særligt vil kunne bidrage til en udvikling af uddannelsessystemerne blandt landene i det sydlige Afrika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Mette Frederiksen går til kongen klokken 17.30
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
-
Kraftig tagbrand i København er under kontrol
-
Se den film! Hendes præstation er helt uforglemmelig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























