Det norske pilotforbund advarer om, at udslidte og trætte piloter udgør en sikkerhedsrisiko og efterlyser nye regler for, hvor længe en pilot må opholde sig bag styrepinden i luften. Formanden for Norsk Pilotforbund, Harald Stephansen, har selv oplevet at sove på jobbet under en langdistanceflyvning med SAS. »Den gang gik det godt, fordi jeg sad ved siden af en anden pilot, som ikke sov. Men der foreligger rapporter fra flyvninger, hvor begge piloter er blevet opdaget sovende, blandt andet i engelsk luftfart«, siger Stephansen til den norske avis Dagsavisen. Ifølge gældende regler kan en pilot flyve i 14 timer og 10 minutter i ét stræk og op til 17 timer, hvis flyet er forsinket. Og det er for meget, mener Stephansen, mens det norske luftfartstilsyn mener, at reglerne er gode nok. »Norge følger et fælles, europæisk regelsæt, som er udarbejdet efter en nøje vurdering af, hvad som er forsvarligt sikkerhedsmæssigt«, siger direktør i det norske luftfartstilsyn Per Arne Skogstad. Chefen for flyveoperationer i det danske Luftfartstilsynet under Statens Luftfartsvæsen, luftfartsinspektør Asbo Holse mener, at Danmark, Norge og Sverige på grund af samarbejdet omkring SAS sammen med England har nogle af de bedst regulerede regler omkring flyve- og hviletid. »Jeg tør godt at sige, at vi er blandt de lande, der har det bedste system. Der er efter min opfattelse ingen hændelser, der relaterer til utilstrækkeligheder i systemet omkring flyve- og hviletidsbestemmelserne«, siger Asbo Holse. Formanden for de danske pilotforeningers paraplyorganisation Danske Pilotorganisationers Samråd og formand for omkring 800 SAS-piloter i Dansk Pilot Forening, Kristian Holm, er enig i, at bestemmelserne i hvert fald er i orden, når det gælder piloterne i SAS. Her må to piloter blandt andet maksimalt flyve seks en halv time mellem to destinationer. Tager turen længere tid, skal der en ekstra pilot ombord. »Vores overenskomst er mere forsvarlig. Men det kan da godt være, at der er enkelte ting, man bure kigge på hos nogle af de andre selskaber, hvor man opererer med et andet system for, hvor lang tid man må flyve«, siger Kristian Holm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























