Danske virksomheder og forskningsinstitutioner vender ryggen til det storstilede Joint Strike Fighter-flyprojekt (JSF), der har til formål at udvikle en afløser for kampflyet F-16. Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Jan Trøjborg (S) til Folketingets forsvarsudvalg. Dansk deltagelse i det internationale arbejde med at udvikle og producere det nye fly ventes at løbe op i flere milliarder kroner, men den manglende interesse viser ifølge kritikerne af deltagelsen, at mulighederne for industrien fra begyndelsen har været stærkt overvurderede, og at milliardinvesteringerne dermed vil være spildt. »Vi har hele tiden sagt, at projektet var tåbeligt, mens argumentet har været, at det ville kunne gavne det danske erhvervsliv og forskningen. Men industrien støtter ikke projektet. Det bedste ord for, hvad der er sket må være bondefangeri«, siger SFs forsvarsordfører Villy Søvndal til Ritzau. Af brevet til forsvarsministeren fremgår det, at den danske deltagelse i det internationale projekt skyldtes en forventning om store muligheder for erhvervslivet, ligesom den danske forskning ville kunne drage fordel af de højteknologiske muligheder, der ligger i projektet. Men sådan er det ikke gået, erkender forsvarsministeren over for udvalget. »Det har vist sig vanskeligt at indfrie forventningerne, idet den hidtidige danske erhvervsinteresse i flyprojektet har været af ganske beskedent omfang«, skriver Jan Trøjborg. Ministeren understreger, at de potentielle gevinster for dansk erhvervsliv og forskning stadig er meget store, og at der derfor for tiden gøres en ekstraordinær indsats for at skabe opbakning omkring udviklingen af det topmoderne kampfly. Et arbejde, som hilses velkomment af forsvarsordførerne for henholdsvis Socialdemokratiet og De Konservative. »Det undrer mig, at interessen har været ringe. Når det går godt, kan man godt glemme udviklingsarbejdet lidt, men det betyder altså at man risikerer at være sakket bagud, når den gode kurve knækker«, siger Per Kaalund (S). De Konservatives forsvarsordfører Helge Adam Møller har endnu ikke set Jan Trøjborgs svar, men han mener, at det er alt for tidligt at fælde den endelige dom over projektet. »Tingene tager altid lidt tid, og jeg er sikker på, at erhvervslivet nok skal få øjnene op for de muligheder, projektet rummer - både økonomisk og for at opnå et gevaldigt teknologisk løft«, siger han. En af de virksomheder, der meget tidligt hoppede med på projektet er den jyske teknologivirksomhed Terma A/S. Her har informationschef Kasper Rasmussen ingen kommentarer til, hvorfor andre danske virksomheder ikke har vist den ventede interesse for projektet. »Det kan vi ikke sige noget om. Jeg mener dog stadig, at en deltagelse i projektet kan gavne dansk industri og forskning i et væsentligt omfang«, siger han. Efter planen skal JSF-flyet produceres i flere forskellige udgaver i et meget stort antal - mellem 5000 og 10.000 - enheder fra omkring 2008. Først senere vil det blive besluttet om de nye fly skal afløse de efterhånden halvgamle danske F-16 kampfly. Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Dansk Industri.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























