Kuratoren for den konkursramte H&C Prom Kemi klager nu over, at sagen mod kemikaliefabrikkens to tidligere direktører bliver droppet. Politiet i Vordingborg opgav i sidste uge at rejse en sag mod de to fætre Claus og Henrik Prom, der har været sigtet for underslæb og skyldnersvig, og det stiller kuratoren sig helt uforstående overfor. Han har nu sendt en klage over beslutningen til statsadvokaten. Det var kurator Henrik Hjortkjær, der anmeldte fætrene til politiet, da han mente, at de havde lænset firmaet for værdier i tiden op til, at skifteretten erklærede det konkurs efter en tvangslukning i 1997. Ifølge Hjortkjærs forklaring, skulle de to direktører have fjernet tonsvis af råvarer og produktionsanlæg og overført dem til England forud for konkursen. Men politiet mente ikke at kunne bevise, at fætrene havde fortsæt til at tilegne sig fremmede ting eller fortsæt til uberettiget vinding. Efter vicepolitimesteren i Vordingborgs opfattelse var formålet at forsøge at køre virksomheden videre i England, og det er i sig selv ikke strafbart. »Men den argumentation giver jeg ikke meget for«, siger Henrik Hjortkjær. I sin klage til statsadvokaten skriver han: »Hovedparten af de varer, der overførtes til England og som konkursboet ikke blev gjort bekendt med, er imidlertid færdigvarer. Der findes ingen rimelig forklaring på, at sådanne færdigvarer skulle danne grundlag for en fortsat drift af virksomheden i England. Denne antagelse svækkes endvidere alvorligt af, at varerne er videreekspederet til fordel, dels for Claus Proms virksomhed (...) Beløbene er aldrig anmeldt i konkursboet. Forklaringen må være, at Henrik og Claus Prom har haft ønske om at 'udligne' denne gæld med overførsel af varer«. Statsadvokaten for Fyn skal nu gennemgå politiets efterforskning, og finder man her beviserne tilstrækkelige, må politiet alligevel rejse sagen. I den langvarige miljøsag, der fulgte i kølvandet på kemifabrikkens lukning, kostede det ophobede kemiaffald på fabrikken i Viemose Henrik Prom 40 dages betinget hæfte og en tillægsbøde på 300.000 kroner, da sagen blev afgjort ved Højesteret tidligere på året. Hans fætter mødte aldrig op til retssagen, men blev i England, hvor han har stiftet en ny virksomhed. I Østre Landsret fik konkursboet desuden en bøde på 800.000 kroner. Men da pengekassen er tom, er det højst tvivlsomt, om der er penge til at dække bødestraffen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























