Politikerne i Folketingets trafikudvalg er begyndt at skyde med spredehagl efter ministre, der kunne tænkes at blive bragt i fedtefadet i sagen om de ulovlige aftaler om fordeling af flyruter. Det var de aftaler, der i sidste uge indbragte SAS og Maersk Air bøder på hhv. 291 og 97 mio. kroner. I går meddelte Venstres medlem af udvalget, Svend Heiselberg, at han vil have udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) i samråd for at forklare, hvad han vidste om de ulovlige aftaler. »Mogens Lykketoft var i mange år som finansminister chef for departementschef Anders Eldrup, der sidder som det offentliges repræsentant i SAS' bestyrelse, og jeg vil have opklaret, hvad departementschefen har fortalt sin minister om denne sag«, siger Heiselberg. »De to har arbejdet tæt sammen så længe, og det ville være helt unaturligt, om de ikke også har diskuteret de ulovlige aftaler, hvis Anders Eldrup kendte til dem«. »Skulle det være tilfældet, har vi en situation, hvor et medlem af regeringen, altså Mogens Lykketoft, har vidst, at en virksomhed, som staten har mange aktier i, drives med ulovlige midler, og det vil være særdeles uheldigt. Og man skal ikke glemme, at det er en bestyrelses opgave at overvåge, at loven overholdes. Derfor vil jeg have placeret et ansvar«, siger Heiselberg. Et møde, to ministre Venstremandens indkaldelse af Mogens Lykketoft kommer dagen efter, at SF og de konservative meddelte, at de vil indkalde trafikminister Jacob Buksti (S) til et samråd. De to ministre skal komme med deres forklaringer på et møde tirsdag 14. august. Politikere fra alle sider i Folketinget vil vide, om SAS' bestyrelse og specielt det offentliges repræsentant Anders Eldrup var vidende om de ulovlige aftaler mellem SAS og Maersk Air. Nogle hæfter sig endvidere ved, at disse aftaler, som ledelserne i begge luftfartsselskaber har erkendt var ulovlige, først blev ophævet et halvt år efter, at repræsentanter for EU-kommissionen og Konkurrencestyrelsen i Danmark foretog en razzia og konfiskerede kompromitterende og afslørende papirer. Den ulovlige aftale blev ophævet i februar i år, men kun på papiret. I praksis består den stadig, fordi ingen kan tvinge selskaberne til at genoptage flyvningen på de nedlagte ruter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























