De danske landbrugsprodukter er blevet sundere, da landmændene bruger færre kemikalier på markerne. Det viser den seneste rapport fra Miljøstyrelsen om landmændenes brug af sprøjtemidler. Blandt andet er kemifabrikkers salg af insektdræbermidlet malathion faldet støt fra 9,8 tons i 1997 til 5,3 tons i 2000 - næsten en halvering på fire år. Malathion er en nervegas, der i disse dage er i søgelyset som syndebuk for tusindvis af newyorkeres mangeartede fysiske lidelser, efter at borgmester Rudy Giuliani lod metropolen oversprøjte med insektdræbermidlet fra den danske kemigigant Cheminova i håbet om at gøre det af med en myggebåren virus, der kostede 46 newyorkere livet i 1999 og 14 sidste år. Malathion er ifølge cand.pharm. Nina Sørup Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) den type pesticid, der er mindst giftigt, men det kan være farligt i store mængder. Fødevaredirektoratet vurderer dog ikke, at der er nogen sundhedsrisiko for de restmængder, der findes i fødevarer i Danmark. »Der er ikke nogen problemer, så længe grænseværdierne for restmængden af malathion i fødevarer overholdes«, siger Arne Büchert, der er afdelingsleder i Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring under Fødevaredirektoratet. Han gør desuden opmærksom på, at grænseværdierne som regel ligger langt under de mængder, der kan udgøre en sundhedsrisiko, da det er et politisk ønske, at restindholdet af pesticider i fødevarer skal være så lavt som muligt. Malathion kan ligesom parathion, der også kaldes bladan, lamme åndedrætsorganet, hvis stoffet indtages i store mængder. Parathion kan give kræft, hvis det indtages kronisk gennem lang tid. Men i modsætning til parathion har malathion ingen langtidsvirkning. Dødsfaldene i New York skyldes ifølge New York-avisen The Village Voice, at malathionen blev opbevaret under alt for høje temperaturer, selv om den danske leverandør, Cheminova, tydeligt gjorde sin amerikanske afdeling i Texas klart, at malathionen kunne udvikle sig til en endnu farligere nervegas, isomalathion, hvis den blev opbevaret for varmt. Giftinformationscentralen på Bispebjerg Hospital bekræfter, at malathion kan omdannes til isomalathion, hvis det bliver opbevaret forkert. »Det klassiske problem med en type stof som malathion er, at det kan udvikle sig til et langt farligere stof som isomalathion, hvis det opbevares for fugtigt og for varmt, for eksempel i tropeområder«, siger vagthavende læge Peter Jacobsen. Ifølge cand.pharm. Nina Sørup Hansen fra DMU er isomalathion 10 gange så giftigt som malathion, når det gives i akutte forsøg, det vil sige ved én dosis. Desuden bekræfter hun, at isomalathion kan være dødeligt. Nina Sørup Hansen vurderer dog ikke, at der er risiko for, at danskere kan blive udsat for isomalathion. »Det er ikke et stof, der har været eller bliver anvendt i Danmark. Det er et uønsket stof, og derfor er det hverken godkendt eller forbudt«, siger Nina Sørup Hansen. På giftinformationscentralen på Bispebjerg Hospital fortæller vagthavende læge Peter Jacobsen, at der ikke, så vidt han ved, er nogen danskere, der ved et uheld er blevet forgiftet af isomalathion eller malathion. »Det ville være usandsynligt med dødsfald på grund af malathion, når det har så lav giftighed, og generelt sker der meget få pesticiddødsfald i Danmark«, siger Peter Jacobsen. Ifølge Peter Jacobsen skal en voksen mand spise 70 gram ren malathion for at få en akut dødelig dosis. Opgørelser fra den seneste rapport fra Miljøstyrelsen viser, at landmændene generelt bruger mindre mængder sprøjtemidler og sprøjter sjældnere. Fra 1998 til 2000 faldt salget af sprøjtemidler i alt med 14 procent, fra 14.179 tons til 12.141 tons. Salget af insektmidler faldt 10 procent i forhold til 1999, men Nina Sørup Hansen fra DMU understreger, at tallet svinger meget fra år til år alt efter vejret.