Ingen personer kom noget til, da to SAS-fly lørdag blev tvunget til at nødlande i henholdsvis Amsterdam og Helsingfors. Det bringer antallet af nødlandinger hos SAS op på seks i løbet af godt 14 dage. Kort efter starten fra Bruxelles lørdag ved middagstid fik et SAS-fly på vej mod København problemer med den ene motor, der viste tegn på overophedning. Kaptajnen besluttede at nødlande i Amsterdams lufthavn, oplyser TV 2 Nyhederne. Landingen foregik uden dramatik, og ifølge SAS helt efter bogen. Der var 98 passagerer og seks besætningsmedlemmer om bord. Lidt senere lørdag måtte et andet SAS-fly nødlande i Finland. En kraftig haglbyge forårsagede store ødelæggelser på flyet, der var på vej fra Arlanda i Sverige til Helsingfors-Vanda i Finland. Haglene skadede flyets næse og vinger samt de fleredobbelte ruder i cockpittet. Flyets kaptajn alarmerede kort før kl. 18 lokal tid flyveledelsen på Vanta, og der blev øjeblikkeligt iværksat nødberedskab, som indebar at lufthavnens brandvæsen og snesevis af enheder fra redningsselskabet i Vanda og Helsingfors. »Landingen foregik helt normalt«, oplyser brandmester Arto Latvala til det finske nyhedsbureau FNB. Fire andre SAS-fly har måttet nødlande i de seneste par uger. 5. juli måtte en Fokker 50 på en norsk indenrigsflyvning mellem Bardufoss og Evenes vende om med 23 passagerer, fordi den ene motor satte ud. 6. juli tvang en instrumentfejl, der viste overophedning af den ene motor på et MD-87 fly med 66 passagerer på vej fra Sola i Norge til Stanstead i Storbritannien, til at nødlande på Sola. 13. juli vendte et SAS Boeing 767-fly fra Singapore til Bangkok at returnere til Singapore med 190 passagerer om bord. Årsagen til nødlandingen var en indikation om fejlpå højderoret. 17. juli måtte et SAS-fly på vej fra Gardermoen i Norge til Stockholm vende om efter kun fem minutter i luften på grund af røglugt i kabinen. Efter den episode lovede SAS en gennemgang af selskabets sikkerhedsrutiner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























