Politiken onsdag: Der kommer hollandske penge i kassen hos firmaet Aarstiderne i Barrit ved Vejle, der leverer grøntsager, fisk og andre økologiske varer til døren hos 16.000 danske familier. Banken Triodos, der har hjemme i Zeist ved Amsterdam, skyder i alt godt 22 millioner kroner i den danske internetsucces. 11,2 millioner kroner i egenkapital - svarende til en ejerandel på 20 procent - samt et lån på 5,5 millioner med senere udvidelse til godt 11 millioner. »Pengene skal være et økonomisk fundament, så vi kan arbejde med en længere tidshorisont end hidtil«, siger Thomas Harttung, bestyrelsesformand i www.aarstiderne.com. Han stiftede firmaet i januar 1999 sammen med kokken Søren Ejlersen. Større sortiment Den hollandske investering skal dels bruges til udbygning af sortimentet, nyhedsbrevet og dialogen med kunderne om de medfølgende opskrifter og andre grønne spørgsmål. Dels gøde jorden for etablering i udlandet. »Vi vil undersøge forholdene i Sverige og vore andre nabolande med henblik på at finde mulige leverandører og samarbejdspartnere. Desuden skal medarbejderne videreuddannes«, forklarer Harttung, der før Aarstiderne var økologisk landmand og godsejer. Opgradering af medarbejderstaben skal også sikre, at projektet ikke vokser Harttung, Ejlersen og transportdirektør Tonny Vangsgaard Gravesen over hovedet. »Hidtil har det været en bonde, en kok og en logistiker. Nu udvider vi ledergruppen og bestyrelsen«, siger Harttung, der mener, at Aarstiderne godt kan bevare jordforbindelsen og idégrundlaget om harmoni og kvalitet, selv om væksten nu accelererer. Firmaet har 70 ansatte og omsatte i fjor for 32 millioner kroner med et underskud på fire millioner. Harttung regner med et salg på mere end det dobbelte i år, hvor firmaet ser ud til at blive undtagelse fra reglen om, at net- handel ikke kan betale sig: www.aarstiderne.com nåede break-even i 1. halvår 2001. »Derfor er det tid til at få risikovillig kapital udefra nu«, siger Harttung. Han fremhæver, at aftalen med hollandske Triodos er usædvanlig, fordi den fastsætter en pris, som Aarstidernes oprindelige ejere skal betale, hvis de om fem år igen vil være selvejende. »Normalt vil en investor ikke begrænse en mulig fortjeneste på denne måde«, mener Thomas Harttung. Grønt grundlag Konstruktionen skyldes Triodos' grønne forretningsgrundlag. Banken er en af Europas største etiske investorer med filialer i foreløbig Belgien og Storbritannien. Dens navn betyder treenighed og hentyder til sammensmeltningen af økonomiske, sociale og etiske hensyn. »Aarstiderne har høj vækst og er samtidig stærkt engagerede i den økologiske idé«, siger Alexander Schwedeler, senior fund manager i Triodos, som forklaring på investeringen. Triodos havde i fjor udlån for godt to milliarder kroner, indtægter på 120 millioner og et overskud før skat på 32 millioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.