Politiken torsdag: EUs kamp mod ulovlige karteller har ikke kun været til gavn for forbrugere og virksomheder, der er blevet snydt på grund af ulovlige prisaftaler. Kampen har også skæppet i EUs egen pengekasse, viser en opgørelse fra EU-kommissionen. Siden midten af 1998 har kommissionen idømt bøder for i alt 8 milliarder kroner i over 20 kartel-sager. Til sammenligning blev der i de tre forudgående år kun uddelt bøder for 1,2 milliarder. Pengene går i EUs kasser og er med til at holde medlemslandenes bidrag nede, oplyser en talsmand for EUs konkurrencekommissær Mario Monti. Men det vigtigste formål med de mange store bøder er dog at afskrække virksomhederne fra at indgå ulovlige prisaftaler. Immunitet for at sladre Kommissionen vil nu også gøre det muligt for virksomhederne helt at undgå bøder - at få immunitet - hvis de er de første, der sladrer om et ulovligt kartel. Det fremgår af et udkast til nye regler, som kommissionen fremlagde i går. Hidtil har virksomhederne kun fået rabat på bøderne, hvis de har hjulpet med opklaringen. Konkurrencekommissær Mario Monti afviser dog, at det er en svækkelse af kampen mod karteller. »De nuværende regler har spillet en vigtig rolle i afsløringen af og straffen for ulovlige karteller. Fem år efter at reglerne trådte i kraft ser det dog ud til, at denne indsats kan give bedre resultater, hvis virksomhederne får et større incitament til at angive den slags hemmelige aftaler«, siger kommissæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























