Politiken torsdag: Torsdag og fredag 15. og 16. juni 2000 blev et par dyre dage for SAS og Maersk. Den dag mødte et hold eksperter op på fire strategisk udvalgte adresser i København og Stockholm for at beslaglægge det bevismateriale, der danner baggrund for de historisk høje bøder på 297 og 91 millioner kroner, selskaberne i går blev idømt af EU-kommissionen. De fire steder var SAS' og Maersk Airs hovedkontorer på Amager, A. P. Møllers hovedsæde ved Københavns Havn og SAS' koncernhovedkontor i Stockholm. Dette 'dawn raid' (morgenrazzia), som kommissionen kalder det, havde til formål at lægge beslag på papirer, der kunne underbygge kommissionens mistanke om, at der var indgået ulovlige aftaler mellem de to parter. En af dem, der fulgte aktionen på tæt hold, var fuldmægtig cand.jur. Helle Lange, Konkurrencestyrelsen. Hun fortæller: »Ved den slags aktioner møder som regel fire-fem repræsentanter for kommissionen op på hver adresse. Koordinationen er vigtig, for det drejer sig om at gå i gang med beslaglæggelsen samtidig, så ingen kan nå at fjerne bevismaterialet. Det gik også ganske udmærket på de fire adresser denne morgen. Det lykkedes ret hurtigt at få styr på tingene, hvorefter det rent fysiske arbejde med at flytte papirerne kunne overstås i løbet af denne og den næste dag. Derefter kunne det mere rutinemæssige arbejde fortsætte på kontorerne i Bruxelles«. Mistanke om mere Sagen startede i virkeligheden nogle måneder forinden med en klage fra det lille danske luftfartsselskab Sun Air, der følte sig forulempet af nogle aftaler mellem SAS og Maersk. Da kommissionens medarbejdere begyndte at undersøge sagen, fik de mistanke om, at der var noget galt. SAS og Maersk havde indgået nogle aftaler, som var fremsendt til godkendelse i kommissionen. De var i sig selv ret banale, blandt andet fik Maersks kunder lov til at bruge SAS' bonussystem. Det var der ingen problemer i - og er det fortsat ikke - men kommissionens folk havde mistanke om, at der var meget mere i den aftale, end de to luftfartsselskaber havde fortalt kommissionen. Det skulle hurtigt vise sig at være en begrundet mistanke. Få dage efter medarbejdernes razzia på de fire ovennævnte adresser mødte medarbejdere fra de to luftfartsselskaber helt frivilligt op med yderligere papirer. Disse papirer havde ligget på privatadresserne, mens razziaen fandt sted, og var derfor ikke blevet fundet. Det skulle hurtigt vise sig, hvorfor de ikke lå sammen med alle de øvrige aftalepapirer. Det fremgik nemlig af dem, at SAS og Maersk havde delt visse ruter imellem sig, hvilket alle - også de ledende medarbejdere i de to selskaber, der havde indgået aftalerne - vidste var i strid med reglerne. Mundtlig aftale Blandt de sidst fremkomne papirer var mere detaljerede mødereferater, og i mindst et tilfælde stod det direkte, at aftalen om den ulovlige opdeling af ruterne ikke måtte nedskrives, men alene skulle være mundtlig, samt at visse kontroversielle papirer skulle opbevares enten hos medarbejderne privat eller hos virksomhedernes advokater. »Der er ingen tvivl om, at dette forsøg på at sløre ulovlighederne har gjort sagen ekstra alvorlig for de to luftfartsselskaber. Jeg vil dog samtidig tilføje, at for så vidt angår SAS, fremgik det også klart, at ingen i den absolutte topledelse kendte til aftalerne«, siger Helle Lange fra Konkurrencestyrelsen. Ingen medarbejdere bliver draget til ansvar i EU-kommissionens afgørelse. »Det lader sig ikke gøre, hverken i Danmark eller i EU-systemet. Det ville derimod være sket i USA«. Er der nye sager på vej? »Der er masser af sager, vi skal have set nærmere på i den kommende tid, for vi er inde i en periode, hvor luftfartsselskaberne indgår et væld af samarbejdsaftaler, hvoraf flere forekommer at være på kanten af loven«, siger Helle Lange.