Politiken tirsdag: Orkanen, der blæste Danmark omkuld en decemberdag for halvandet år siden, giver stadig efterdønninger af stormstyrke. En række håndværksmestre kan således godt forberede sig på at få besøg af medarbejdere fra Told & Skat, der vil undersøge, om der blev svindlet med indtægterne fra reparationerne efter orkanen, der ødelagde for mere end 11 milliarder kroner. Det sker ikke ud fra en konkret mistanke om ulovlige forhold, siger funktionschef Bent O. Jeppesen fra Told & Skat i Esbjerg. »Men det er mange penge, det drejer sig om, og derfor laver vi en stikprøvekontrol for at være sikre på, at håndværkerne har betalt deres skat og moms. Desuden vil vi undersøge, om skadelidte kunder har handlet i overensstemmelse med skattereglerne«, siger han og tilføjer, at der enten kan være tale om svindel eller uvidenhed. Lup på sønderjyderne Det bliver især de sønderjyske håndværkere, der skal være klar til at fremvise regnskabsbøgerne for skattefolkene, da sønderjyderne var hårdest ramt med reparationsudgifter på omkring fem milliarder kroner. På baggrund af skattefangsten vil Told og Skat sidst på året beslutte, om undersøgelsen skal udvides til resten af landet. Hos byggeriets arbejdsgivere, BYG, giver den pludselige interesse fra skattekontrollen ikke anledning til nervøse trækninger. »Det har vi ikke spor imod. Vi forventer, at håndværksmestrene har orden i sagerne og overholder loven. Har nogle begået skattesnyd, er der naturligvis ingen formildende omstændigheder«, understreger afdelingschef i BYG, Jonas Møller, inden han retter et angreb mod forsikringsselskaberne: »Når de udbetaler penge til husejerne uden at kræve dokumentation for, at arbejdet er udført af en fagmand, kan de ikke være sikre på, at reparationerne ikke bliver lavet sort - eller om kunden vælger at lave arbejdet selv med risiko for, at kvaliteten ikke bliver ordentlig«, påpeger Jonas Møller. Ifølge ham må den eneste forklaring være, at forsikringsselskaberne ønsker at slippe billigere ved hurtigt at aftale et erstatningsbeløb med husejerne. Men det kan skade selskaberne selv, fordi dårligt udført arbejde er det første, der ryger, hvis landet igen bliver ramt af en kraftig orkan, siger Jonas Møller og tilføjer, at mange af 1999-orkanens skader skyldtes dårlig udførelse. »Der er slet ikke noget at komme efter«, tilbageviser skadechef i Topdanmark Lars Halling. »Ved større skader over 10.000 kroner skal håndværkeren sende regningen direkte til os, så dokumentationen fejler ikke noget. De mindre reparationer som malerarbejde og den slags har ikke nogen betydning for, om en bygning kan holde til en orkan«, mener Lars Halling. Topdanmark afleverede i går store mængder håndværkerfakturaer til Told & Skat. Dermed kan skattefolkene finde ud af, om byggefirmaerne har opgivet alle indtægterne til skattevæsenet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























