De nordjyske telefonkunder kan igen få repareret deres teleforbindelser, efter at 120 teknikere hos Tele Danmark Communication onsdag genoptog arbejdet. Det oplyser Nordjyllands Radio. Teknikerne indledte en strejke mandag i utilfredshed med, at en af deres kolleger blev fyret i Frederikshavn. Tillidsmænd og TDC-ledelsen forhandler nu om at annullere fyringen, og det fik teknikerne til at genoptage arbejdet. Teknikernes fagforening, Telekommunikationsforbundet, kalder fyringen for en misforståelse.
TDC-strejke slut
Lyt til artiklen