Politiken torsdag: Arbejdsløsheden i Danmark bliver mindre og mindre. På fem år er den faldet støt og roligt med 3,7 procent i gennemsnit. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Selvsamme tal viser også, at der bag det gennemsnitlige fald gemmer sig store regionale forskelle. For mens arbejdsløshedskurven former et drastisk styrtdyk på 8,2 procent i Københavns Kommune, peger den knap nok nedad i Sønderjyllands Amt, der kun har oplevet et fald på 1,9 procent. Der er altså stor forskel på, hvor meget det er lykkes de enkelte regioner at nedbringe ledigheden siden 1996. Og amterne på Sjælland har haft markant større succes i den forbindelse end deres jyske, fynske og bornholmske kolleger. Skævvridning Det skyldes, at det økonomiske opsving er meget ulige fordelt ud over landkortet, fortæller Lise Nielsen, der er økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Hovedstadsområdet har gennem de seneste fem år oplevet en gunstig erhvervsudvikling og en vækst, som har hjulpet folk i arbejde. Virksomhederne er blevet større og antallet af ansatte er øget«, siger hun og tilføjer, at det ikke har været gældende i samme grad for en stribe af landets randområder. For eksempel figurerer Bornholm ikke just som et regionalt vækstcenter. Og da øen tilmed ligger langt fra resten af landet og helt er afhængig af udviklingen inden for fiskeri og turisme, påvirker det hurtigt arbejdsløshedsstatistikken. For bornholmerne kan ikke bare pendle sig ud af deres ledighed, påpeger Lise Nielsen. Denne skævvridning regionerne imellem er ikke helt så grel, som den umiddelbart virker. For kigger man en smule længere tilbage i tiden, har store dele af landet allerede oplevet en udvikling svarende til den, Sjælland oplever nu. Det udvidede hovedstadsområde halter bare bagefter, mener økonomen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Væksten startede faktisk i nogle af de jyske amter som Vejle, Ribe og Ringkjøbing. Erhvervene udviklede sig og bragte ledigheden ned før 1996, og før det samme skete i hovedstadsområdet. Så egentlig er den økonomiske vækst kommet senere i gang på Sjælland. Og derfor er faldet i ledighed først for alvor sat ind i løbet af de seneste år«, siger Lise Nielsen. Rudbjerg hårdt ramt Denne forsinkede udvikling betyder, at der ikke længere er helt så store geografiske forskelle på graden af arbejdsløshed - amterne er begyndt at ligne hinanden. Det samme gælder til en vis grad også for kommunerne, hvor forskellen dog stadig er til at få øje på. Fordelt på hele landet ligger ledigheden på 5,2 procent af arbejdsstyrken. Men det er et gennemsnit, der spænder lige fra den laveste ledighed på 2,0 procent i Ledøje-Smørum til den højeste ledighed på 12,3 procent i Rudbjerg. »Det er jo herligt for de kommuner, hvor der er god gang i beskæftigelsen. Mens det omvendt er et stort problem for de kommuner, der befinder sig i den anden ende af skalaen«, siger konsulent Ulrik Petersen fra Kommunernes Landsforening (KL) og fortsætter: »For når der ikke er tilstrækkeligt gang i erhvervslivet til at holde borgerne beskæftigede, smitter det af på kommunens økonomi. Det skyldes, at skatteindtægterne ikke er så høje, som de er andre steder, mens udgifterne til at forsørge de ledige til gengæld er endnu højere end andre steder«. Ulrik Petersen forklarer, at tilstanden på den måde er selvforstærkende. At dér, hvor der er gang i hjulene på erhvervsliv, beskæftigelse og kommuneøkonomi, kommer der stadig mere fart på. Mens dér, hvor der ikke er gang i noget som helst, bliver det vanskeligt for kommunen at sætte skub i et eneste initiativ.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.