Staten skal betale omkring 60 mio. kr. tilbage til danske bowlingcentre, fordi embedsmændene glemte en formulering, da et momsdirektiv fra EU blev gjort til dansk lov. I direktivet stod, at motionscentre og andre virksomheder, der udlejer sportsfaciliteter, kun kan slippe for at betale moms, hvis de ikke drives med gevinst for øje. Men netop denne betingelse blev ikke skrevet ind i momsloven, og derfor fik to bowlingcentre i januar i fjor Østre Landsrets dom for, at de ikke skal betale moms af udlejningen af bowlingbaner, selv om de drives som erhvervsvirksomheder. Landsretten underkendte dermed en afgørelse, som Momsnævnet traf i april 1995. Skatteminister Frode Sørensen (S) skønner nu, at staten skal betale omkring 60 millioner kroner tilbage med renter efter skat til de private danske bowlinghaller. Det er både de 60 bowlinghaller, der er tilknyttet brancheorganisationen HORESTA, og privat-drevne haller udenfor, der kan få penge tilbage for en periode, der går fem år tilbage fra 21. juli i fjor, oplyser kontorchef Else Veggerby, Told- og Skattestyrelsen. Men de kan kun få penge tilbage for den del af momsen, der er opkrævet af udlejningen af bowlingbaner. Momsen af sideaktiviteter såsom bespisning, salg af drikkevarer og salg udstyr skal holdes udenfor. Regningen kan blive større end de 60 mio. kr., som Skatteministeriet nu regner med. Som følge af bowling-dommene har Skatteministeriet opgivet en moms-retssag, som ministeriet førte mod et fitnesscenter, der erhvervsmæssigt solgte adgang til at udøve sportsaktiviteter. Skatteminister Frode Sørensen forudser derfor i en redegørelse til Folketingets finansudvalg, at også andre udbydere af sportsaktiviteter kræver at få moms tilbagebetalt, der er opkrævet uberettiget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce