Københavns Politi uddeler bøder til tre chefredaktører og to journalister på Ekstra Bladet efter avisens ecstasy-kampagne. Fem af Ekstra Bladets ansatte har fået bødeforlæg: fotograf Claus Lunde og journalist Kenan Seeberg skal hver betale 2000 kroner, mens chefredaktørerne Bent Falbert, Jan Jensen og Hans Engell skal hver betale 5000 kroner, skriver avisen. Dermed regner politiet med, at der er lagt låg på det, der paradoksalt nok er en af de mest omtalte narkosager fra sidste år. »Vi chefredaktører og journalister betaler naturligvis ikke bøder for at passe vores arbejde. Vi går i retten med sagen i tillid til, at enhver dommer kan se, at vores aktion var samfundsnyttig«, siger chefredaktør Bent Falbert om de overraskende bødeforlæg. Sagen har verseret siden sidste sommer. Da troppede Københavns Politi op med sigtelser mod Ekstra Bladets journalister og redaktører midt i en af avisens største kampagner: 'Stop Ecstasy'. I mere end 300 artikler og debatindlæg satte Ekstra Bladet fokus på udbredelsen af det farlige stof og som led i artikelserien købte avisens medarbejdere ecstasy for at få det analyseret på et laboratorium. Sagen mod Ekstra Bladet bliver ikke mindre underlig af, at Københavns statsadvokat Karsten Hjorth blev underkendt af landets rigsadvokat Henning Fode undervejs. Hjorth mente nemlig slet ikke, politiet havde nogen sag og anbefalede at lade sagen falde. Men Københavns Politi klagede til rigsadvokaten, der så underkendte statsadvokatens afgørelse. Ekstra Bladets advokat Ulrik Ibfelt oplyser, at sagen nu må for retten. Her vil han gå efter frifindelse af alle sigtede.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand