Politiken torsdag: Det kan godt være, at en Klovborg ost tager den tid, en Klovborg ost tager - men glem alt om reklamernes billeder af små hyggelige mejerier med joviale mejerister, solskin og fuglesang. Fremover skal stort set al dansk ost laves i en af landets største industribygninger ved Taulov i Østjylland. 1.050 ansatte skæres bort Det dansk-svenske mejerimonopol Arla Foods har netop fremlagt en strategiplan, der betyder, at 19 mejerier lukkes, og 1.050 ansatte på mejerierne mister deres job. Heraf 618 i Danmark. Samtidig oprettes cirka 350 nye stillinger. Arlas drift skal nemlig være mere effektiv - og det gøres ved at investere 2,3 milliarder kroner i få nye kæmpefabrikker. Således bliver stort set alle Danmarks såkaldt gule oste - dem med landsbynavne som Klovborg og Riberhus - fremover lavet på den nye gigantfabrik i Taulov, der skal spytte 60.000 ton ost ud om året. Al Blåskimmelost vil fremover komme fra Høgelund i Sønderjylland, mens Troldhede i Vestjylland bliver eneste sted, Arla vil lave hvidskimmeloste. Direktør Jens Bigum foklarede i går, at den massive omlægning er et led i forsøget på at få Arla til at vokse med 10 procent om året over de næste fem år. Ingen billigere mælk Forbrugerne skal umiddelbart ikke forvente billigere produkter. »Men vi sikrer de nuværende lave priser ved at rationalisere virksomheden. Og samtidig sikrer vi så mange moderne og nye produkter som muligt, som f.eks. Mathildes nye iskaffe«, siger næstformand i Arla Foods, Knud Erik Jensen. Arla er ejet af de godt 15.000 danske og svenske landmænd, der leverer mælk til koncernen. Og for at planen kan blive til virkelighed, skal andelshaverne hoste op med penge. Den udlægning er formanden for Landsudvalget for Kvæg, Mogens Anholm enig med sin mejerikoncern i. Derimod er der skuffelse i medarbejderstaben. Således strejkede de ansatte på mejeriet i Aars i går.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.