Politien fredag: En amerikansk appeldomstol underkendte torsdag en lavere domstols kendelse, der ellers ville have splittet Microsoft op i to selskaber. Dermed holder kun en del af regeringens omfattende monopolsag mod software-giganten. Et panel af syv dommere afviste distriktsdommer Thomas Penfield Jacksons kendelse, der beskyldte Microsoft for at forsøge på at monopolisere markedet for internetbrowsere. Ny dommer Dommerpanelet valgte således at sende anklagerne om, at Microsoft illegalt har bundet deres internetbrowsere til Windows-styresystemet, tilbage til distriktsdomstolen og henstillede, at en anden dommer skulle høre sagen. »Selvom vi ikke har fundet direkte bevis for inhabilitet, finder vi, at dommerens tiltag i alvorlig grad farvede retshandlingerne i distriktsdomstolen og skæmmede retssikkerhedens integritet«, hed det i kendelsen. »Vi er derfor nødsaget til at annullere den endelige dom. og kræve sagen overført til en anden dommer«. Microsofts talsmand, Mark Murray, sagde, at selskabet var ved at gennemgå kendelsen og ville kommentere den senere. Måske forlig Det stod ikke umiddelbart klart, om det amerikanske justitsministerium, de 19 delstater samt distriktet Colombia, der anmodede om stadfæstelse af Jacksons kendelse, agter af kære appeldomstolens kendelse. Eksperter i jura sagde forud for kendelsen, at en svækkelse af sagen kunne tvinge justitsministeriet til at indgå forlig med Microsoft. Kæmpe sag Den skelsættende monopolsag, der blev indledt i maj 1998 under præsident Bill Clintons administration, er den største af sin art, siden regeringen stillede AT&T for en domstol. Denne sag endte med, at AT&T måtte splitte sig op i regionale teleselskaber. 7. juni sidste år pålagde Jackson Microsoft en opsplitning for at forebygge fremtidige brud på loven om monopoldannelse og iværksætte flere ændringer i selskabets forretningsgang. Han forlangte at Microsoft blev opsplittet i to selskaber - det ene skulle koncentrere sig om Windows-styresystemet, det anden om diverse software. Hjælp til Gates Gårsdagens kendelse var således et skulderklap til Microsofts grundlægger og direktør, Bill Gates, der er en af verdens rigeste mænd. I følge den seneste udgave af Forbes Magazine er Bill Gates stadig verdens rigeste mand med en formue på 58,7 milliarder dollar (omkring 475 milliarder kroner). Gates usamarbejdsvillige vidneudsagn på videobånd blev ellers af distriktsdomstolen anset for at være en underminering af software-gigantens egne interesser.