Politiken fredag: Skatteminister Frode Sørensens (S) embedsmænd har midt i sommervarmen haft travlt med at beregne, hvor meget skatteregningen over årene egentlig løber op i. Konklusionen er den, at godt nok hører Danmark til et af de lande, hvor der indkræves flest skatter. Men samtidig er den 50-årige lange tendens til fortsatte stigninger i skattetrykket hørt op i 1990erne. Taxameteret er nu stoppet ved et skattetryk på ca. 50 procent. Det vil sige, at for hver gang, der skabes værdier for 1 krone i samfundet, så snupper skatten de 50 øre. Det sker som betaling for vores hospitaler, plejehjem, børnechecken, dronningens livgarde m.v. Og skal man tro regeringen, så holder man den linje de næste 10 år. Godt for valgkampen De nye tal kommer naturligvis som 'gefundenes fressen' for regeringen, der inden længe skal ud i valgkamp med bl.a. Venstre og deres krav om skattestop. Men trods den åbenlyse politiske interesse for alt, hvad bevæger sig på skatteområdet, ønsker skatteministeren ikke at kommentere embedsmændenes beregninger, der ret beset hævder, at skattestoppet allerede er gennemført i Danmark. Det gør imidlertid Venstres skattepolitiske ordfører Mariann Fischer Boel. Hun mener ikke, at man kan bruge ministeriets beregninger til at sige, at stigningen i skattetrykket er stoppet. Borgerne trykkes »Beregningerne viser udelukkende systemets skattetryk, men skattetrykket over for borgerne er helt anderledes og har været stigende i 1990erne«, siger Mariann Fischer Boel. Ifølge de økonomiske vismænd kan det være rigtigt. Vismændene har nemlig forsøgt at beregne det reelle skattetryk, som private borgere og virksomheder udsættes for. Det vil sige, hvor mange skatter og afgifter betaler den private sektor i forhold til deres indkomster. Bundlinjen er, at den private sektors skattetryk - i modsætning til det officielt beregnede skattetryk - har været i fremgang siden midten af 1990erne. Det er gået fra ca. 51 procent i 1995 til ca. 55 procent i 2000. Med til historien hører, at beskatningen af private var helt oppe på 58 procent fra 1986 til 1989 - under Poul Schlüters borgerlige regering.