Politiken søndag: Den politiske nedsættelse af det obligatoriske a-kasse bidrag i år har ikke kunnet stoppe de seneste års medlemsflugt. Nye tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at stadig flere danskere vælger a-kassen fra, og at udviklingen er fortsat efter årsskiftet. Flugt trods prisfald Samlet set har a-kasserne mistet godt 3.000 medlemmer fra 1. januar til 1. maj i år. Hele sidste år - inden kontingentnedsættelsen - måtte a-kasserne vinke farvel til i alt 5.800 medlemmer. Faldet skal ses i lyset af, at arbejdsstyrken er vokset markant i samme periode. »Nedsættelsen af kontingentet har ikke fået folk til at strømme ind. Det er jo ikke noget, folk mærker vildt meget til, fordi efterlønskontingentet samtidig er steget«, siger sekretær i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse Inger-Lise Bachmann. I forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger besluttede regeringen og venstrefløjen at sænke det obligatoriske a-kasse-bidrag med 708 kr. Det var først og fremmest en kompensation for, at regeringen med den anden hånd fastfrøs personfradraget. Men daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) lagde ikke skjul på, at det samtidig ville gøre det mere lukrativt at melde sig ind i en a-kasse. »Ideen var god nok. Men desværre har det ikke fået gennemslagskraft. Man kan sige, at operationen lykkedes, men patienten døde«, siger Inger-Lise Bachman. Kontingenter stadig for høje I hendes kasse er der blevet godt 700 færre medlemmer at holde styr på siden 1. januar. Inger-Lise Bechmann mener, at der er flere årsager til frafaldet. Men de høje kontingenter spiller helt afgjort en rolle, mener hun. »Hos os har vi utrolig mange enlige mødre, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen«, siger hun. Frygter pinsepakke-effekt SiDs a-kasse har måttet sige farvel til 1.200 medlemmer siden årsskiftet, og forretningsfører Morten Kaspersen frygter, at det bliver værre endnu til næste år, når skatteværdien af de faglige kontingenter som følge af pinsepakken bliver sat ned fra godt 40 pct. til godt 32 pct. »Det er ikke utænkeligt, at flere vil melde fra af den grund. Der er jo tale om en stor belastning på budgettet«, siger Morten Kaspersen. En specialarbejder betaler i dag ca. 13.000 kr. om året i fagforening, a-kasse og efterlønskontingent. Mange a-kasse-medlemmer ønsker dog at blive i a-kassen. I stedet for vælger de efterlønskontingentet fra. I dag er der således 42.000 færre medlemmer, som betaler til efterlønsordningen end for blot halvandet år siden. Efterlønskontingentet er på 343 kr. om måneden i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























