Omkring 100 ansatte på Fynsværket har nedlagt arbejdet i protest over forløbet af lønforhandlinger med ledelsen. »Lønforhandlingerne er brudt sammen, fordi ledelsen vil ikke give os den lønstigning, som vi havde bedt om. Derfor strejker vi. Mere ønsker jeg egentlig ikke at sige, idet vi stadig håber at kunne færdiggøre forhandlingerne på et senere tidspunkt«, siger en talsmand for de ansatte, Ebbe Hansen. Han understreger, at der ifølge hans oplysninger ligeledes er punktstrejke på Enstedværket i Sønderjylland og Studstrupværket ved Århus. Samtlige værker ejes af Elsam A/S. De strejkende har besluttet at møde på værket ved normal arbejdstids begyndelse mandag morgen for at genoptage arbejdet.
Ansatte på fjernvarmeværker strejker
Lyt til artiklen