Det statslige gasselskab DONG har som ventet netop indgået en aftale med sit polske søsterselskab POGC om levering af 16 milliarder kubikmeter naturgas til Polen over de næste otte år begyndende fra 2003. Aftalen indebærer ligeledes, at de to selskaber danner et konsortium, som skal anlægge og eje en gasledning fra Stevns på Sjælland til byen Niechorze mellem Gdansk og den tyske grænse på den polske østersøkyst. Den nye gasledning får navnet BalticPipe, og den ejes foreløbig alene af DONG og POGC. Men norske gasproducenter, som forhandler en gassalgsaftale med POGC, har option på at gå med i konsortiet før marts 2002. Samtidig er de to selskaber parate til yderligere at udvide ejerkredsen, og flere andre energiselskaber har allerede vist interesse for at blive medejere af BalticPipe. BalticPipe bliver omkring 230 kilometer lang og vil indebære en samlet investering på omkring 2,5 milliarder kroner. Ledningen vil gøre det muligt at eksportere gas fra Danmark til Polen og senere også fra norske felter i Nordsøen. Aftalen om levering af gas til Polen er betinget af, at der opnås enighed mellem DUC og DONG om øgede leverancer fra de danske felter i Nordsøen. Aftalerne med POGC underskrives i Polen den 6. juli i år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce