Diner transportable under mistanke

Lyt til artiklen

En diner transportable i Nordjylland og en pålægsproducent i Østjylland er blot to af den stribe af virksomheder landet over, som i den seneste tid har været eller stadig er i myndighedernes søgelys. Dansk Zoonosecenter under Statens Veterinære Serumlaboratorium og fødevareregionerne jager sammen kilden til et af de senere års største udbrud af salmonella herhjemme. I de seneste måneder er et sted mellem 500 og 1.000 danskere blevet smittet med den ellers meget sjældne fødevarebakterie Salmonella Bovismorbificans, som giver de ramte mennesker blodig diarré, høj feber og smerter i leddene. Forstærket indsats Men trods en intensiveret indsats de seneste dage har myndighederne stadig ikke fundet den ene større fødevarevirksomhed, som menes at være årsagen til, at mennesker landet over at blevet syge af at have spist de bakterieinficerede fødevarer. Seniorforsker Dorte Lau Baggesen fra Zoonosecentret understreger, at man stadig tror på, at det kun er én enkelt virksomhed, der er årsag til udbruddet, selv om patienterne kommer fra alle dele af landet. Det skyldes, at stort set alle patienter er ramt af en salmonella med nøjagtigt samme DNA-profil. Enkelte har været smittet med en Salmonella Bovismorbificans med en anden DNA-profil. Men så har det typisk været patienter, som har været ud at rejse og opsamlet bakterien i udlandet. Men I undersøger for Salmonella Bovismorbificans i flere forskellige fødevarevirksomheder herhjemme? »Det er klart, at i sådan en proces kommer der flere teorier op, og dem må man tage fat i at undersøge en efter en«, siger Dorte Lau Baggesen. Lederen af Zoonosecentret, Flemming Bager, gjorde det i går klart, at de senere dages massive presseomtale gør det endnu sværere at finde smittekilden, som myndighederne har jagtet siden marts. Pressen vildleder »I øjeblikket er pressen i færd med at gøre vores arbejde uhyre vanskeligt. Eftersporingsarbejdet er baseret på interview med salmonellasmittede personer, og når de eksempelvis hører, at mistanken lige nu er på pålæg, så skævvrider det deres svar, når vi spørger dem, hvad de har spist, inden de mærkede symptomerne«, sagde Flemming Bager i går til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her