Politiken lørdag: Tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen har været tavs som graven i mere end tre uger. Hans efterfølger i Fødevareministeriet Ritt Bjerregaard har netop forklaret, at Henrik Dam Kristensen personligt har haft kendskab til, at der allerede i 1995 var begrundet mistanke om kogalskab i Danmark. Og kritikerne bebrejder nu Henrik Dam Kristensen, at han ikke videregav oplysninger for at beskytte fødevareeksporten på bekostning af forbrugernes sikkerhed. Men hverken den nye oplysning, den hårde kritik - eller noget som helst andet om sagen - ønsker Henrik Dam Kristensen at kommentere. Smittet i Danmark Politiken har ni gange forsøgt at få en kommentar fra Henrik Dam Kristensen. Meldingen fra den nuværende socialminister er, at han hverken kan eller vil kommentere sit kendskab til, at der i 1995 blev fundet en danskfødt ko i Irland, der havde den frygtede sygdom. Koen havde været så kort tid i Irland, at alt pegede på, at sygdommen var opstået i Danmark. Og de irske myndigheder har lige siden betragtet sagen som et dansk opstået tilfælde af kogalskab. En række eksperter, som Politiken har talt med, fastslår, at det er overvejende sandsynligt, at koen var blevet smittet i Danmark. Taktik Henrik Dams tavshed er en nøje udregnet taktik, der skal få folk til at glemme sagen, mener professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen. »Der er ingen tvivl om, at det er et bevidst politisk spil. Henrik Dam Kristensen håber, at sagen på den måde driver over. Det er en metode, han ofte har brugt. Og i langt størstedelen af tilfældene virker det«, siger han. Henrik Dam Kristensens eget argument for at gemme sig er ifølge hans pressesekretær, at han ikke vil kommentere et emne, der ikke længere er fra hans ministerområde. Henrik Dam Kristensen flytning fra Fødevareministeriet til Socialministeriet faldt præcist sammen med, at det blev offentliggjort, at der i februar 2000 i Himmerland var fundet en ko med kogalskab, og at den danske tro på, at kogalskab ikke fandtes, viste sig at være fejlagtig. Men jobskifte eller ej - så er Henrik Dam Kristensen stadig ansvarlig for sine handlinger, mener Grønnegård. Dams ansvar »Det er helt uomtvisteligt, at Henrik Dam Kristensen ikke kan løbe fra sit ansvar, selvom han har skiftet sæde. Ansvaret for gerningerne i hans tid i ministeriet er helt afgørende hans. Det kan ikke diskuteres. Når han ikke kommenterer det, er det af politisk-taktiske årsager«, siger Jørgen Grønnegård Christensen. Kritikken af Henrik Dam Kristensens har været hård fra både Forbrugerrådet og flere medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg. De mener, at det kan have haft afgørende betydning for forbrugersikkerheden, at oplysningerne om den irske ko ikke kom frem. Når det aldrig blev fremlagt, at der var reel mulighed for, at der allerede var kogalskab i Danmark, havde hverken politikere eller organisationerne en mulighed for at kritisere, at ministeriet valgte at betragte Danmark som kogalskabsfri zone på et tvivlsomt grundlag. I yderste konsekvens kan de manglende oplysninger have været medvirkende til, at forbrugerne blev udsat for oksekød med det smitstof, der menes at kunne overføre den uhelbredelige og dødbringende sygdom fra oksekød til mennesker. På trods af kendskabet til den danske ko har fødevareministeren og hans embedsfolk helt frem til 2000 kæmpet for, at Danmark skulle fritages for at fjerne hjerne, milt og rygraden under slagteprocessen, så intet af det mest risikable materiale havner i bøfferne. Og begrundelsen for den politik har netop været, at der ikke var kogalskab i Danmark. »Det tror jeg nok, at vi havde forholdt os anderledes til det, hvis man havde haft det fulde kendskab til den irske ko og det faktum, at irerne selv betragtede tilfældet som importeret fra Danmark«, siger Fødevareudvalgets formand Kristen Touborg (SF). Det eneste, Henrik Dam Kristensen vil sige gennem sin pressesekretær, er, at han ikke mener, at hans handlinger i sagen kan kritiseres.