Politiken søndag: Studerende fra Pakistan, Kina og Østeuropa afleverer i disse uger hovedopgaver på uddannelsen til IT-ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). De er færdige med deres Master of Science in Computer Systems Engineering. Men de skal ikke hjem. For med eksamensbeviset i hånden får de arbejde i danske virksomheder, og dermed får Danmark for få penge veluddannet arbejdskraft på et felt, hvor vi mangler den. Sådan ser det ud på DTU og på Aalborg Universitet, der de sidste år har uddannet udlændinge på såkaldte Master of Science-programmer. Uddannelserne er kun for udenlandske studerende med mindst tre-fire års studier og gode karakterer med i bagagen. Eliten »Det er eliten. De er veluddannede og dygtige, for det er et svært studium«, siger Flemming Stassen, koordinator for uddannelsen til Master of Science in Computer Systems Engineering på DTU. Her startede uddannelsen i 1998, fordi universitetet forudså mangel på ingeniører i IT-sektoren. Nu optages cirka 30 studerende om året hovedsageligt fra Afrika, Asien og Østeuropa. Også Aalborg Universitet uddanner udenlandske ingeniører. I øjeblikket optager de 50 studerende om året. Og universiteterne lægger ikke skjul på, at det er en god forretning at åbne dørene. »De udenlandske studerende holder gang i økonomien og synliggør universitetet. Det er vigtigt, når det gælder om at tiltrække udenlandske forskere eller virksomheder til Nordjylland«, siger Flemming Fink, studieleder på Institut for Elektronik- og Informationsteknologi på Aalborg Universitet. Virksomheder i kø Syddansk Universitet begyndte sidste år at uddanne tilsvarende ingeniører, så flere kloge hoveder er på vej. Og virksomhederne står i kø for at aftage de nye ingeniører. De får tilbudt job, før de er færdige med uddannelsen, lyder meldingen fra Aalborg Universitet. Også på DTU er det markant. »Arbejdsgiverne konkurrerer om dem. De sponsorerer studerende og giver dem arbejde under deres studier for at få chancen for at ansætte dem, når de er færdige«, siger koordinator Flemming Stassen. Da Aalborg Universitet begyndte at uddanne udenlandske ingeniører, var det virksomheder, der sponsorerede de studerende. Men sidste år oprettede Undervisningsministeriet som forsøg 100 stats- og virksomhedsstipendier om året. Staten giver de heldige, hvad der svarer til en SU, og virksomhederne skal bidrage med, hvad der svarer til et studielån. »Det er nærmest billigere for virksomhederne end at indrykke jobannoncer i en avis. Så i dag er det ganske få studerende, der er helt selvfinansierede«, fortæller Flemming Stassen. Mange studerende får desuden tilknytning til en virksomhed i løbet af uddannelsen. De har studiejob, og nogle laver afgangsprojekt hos virksomheden. 40 nationaliteter Nokia er en af de virksomheder, der betaler stipendier til de udenlandske studerende, og her er den primære interesse at støtte universiteterne. »Søgningen til de danske universiteter inden for informations- og kommunikationsteknologi er lille. Det er vores område, og derfor ser vi gerne, at universiteterne supplerer med udenlandske studerende. Desuden tror vi på, at det internationale miljø er godt for studierne«, siger Karsten Vandrup fra Nokias Forsknings- og uddannelsespolitiske afdeling. Og hvis de udenlandske studerende får arbejde i Nokia, stikker de ikke ud i kontorlandskabet. For Nokia i København har cirka 40 nationaliteter repræsenteret. Håb om fortsat støtte Også Dansk Industri klapper i hænderne og håber, at Undervisningsministeriet vil fortsætte stipendieordningen, der skal fornys i år. »Det kan lade sig gøre at tiltrække unge mennesker til Danmark, og måske er det her første skridt til at gøre det lettere for højtuddannet arbejdskraft at komme hertil«, siger Bjarne Lundager Jensen, forskningschef i Dansk Industri.