Politiken mandag: En stærkere ledelse, der er udnævnt og ikke valgt af ansatte og studerende. Det er et af målene i den ledelsesreform, som DTU, Danmarks Tekniske Universitet, er i gang med. Reformen betyder, at DTU bryder med traditionen om, at ledere på universiteter er valgt af studerende og ansatte. I disse dage får universitetet nemlig de første udnævnte dekaner. Universitetet ledes dermed af en bestyrelse, hvor studerende og ansatte er repræsenteret, men som i høj grad tegnes af erhvervslivets repræsentanter. Bestyrelsen ansætter rektor og dekaner. Selvom ansatte og studerende høres ved ansættelserne og universitetets højeste demokratiske myndighed - konsistorium - bevares, så rykker DTU med reformen tættere på at være organiseret som en virksomhed. Anne Grete Holmsgaard, direktør på DTU, mener, at der er tale om en professionalisering af ledelsen. »Vi har holdt jobsamtaler og valgt de nye dekaner efter deres visioner. Det er ikke sikkert, man ville tænke på det, når man som ansat satte sit kryds«, siger direktøren. Anne Grete Holmsgaard afviser, at den enkelte forsker mister selvstændighed, fordi de ikke længere vælger deres leder. Faktisk mener hun, at det vil være en fordel for den enkelte, fordi ledelsen bliver mere dynamisk. Effektivisering Henrik Toft Jensen, der er rektor på RUC og formand for Rektorkollegiet - forsamlingen af rektorer ved de videregående uddannelser - afviser, at demokratisk valgte ledere gør universiteterne tunge. Men han medgiver, at universiteterne i dag har brug for at diskutere en effektivisering af ledelsen. »Vi har ikke længere tid til at overveje nye initiativer, for der er krav om, at vi fører studietiltag ud i livet eller ændrer forskningsopgaver hurtigt, og derfor har vi brug for at styrke ledelsen«. Specialkonsulent i Rektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Wilbert van der Meer forklarer fokus på ledelse med nye krav om åbenhed på universiteterne. »Universiteterne oplever i stigende grad krav om at tilpasse sig samfundets krav, f.eks. om at samarbejde med erhvervslivet og om at formidle viden til andre end universitetsverdenen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce