Landets 8.000 børnehaver, vuggestuer, klubber og skolefritidsordninger modtager i dag med posten en skrivelse med råd og vejledning, når virksomheder vil teste produkter på de små forbrugere. Ej heller er der taget højde for, om daginstitutionernes udgifter til de pædagogtimer, der bliver brugt til at hjælpe virksomhederne, også bør betales af virksomhederne. Som et af de selskaber, der flittigst benytter sig af børnetest, afholder Lego hvert år omkring 50 af de såkaldte legedage, hvor virksomheden får bedømt sine nyeste påfund inden for legetøj. Som en kontant tak for hjælpen belønnes de enkelte børnehaver med nogle få æsker legoklodser. En billig løsning for den store legetøjsgigant, sammenlignet med hvad den slags fokusgruppeundersøgelser normalt koster. Dagsprisen Dagsprisen for en lille undersøgelse er typisk 25.000 kr., fortæller Frederik Preisler, der er kreativ direktør i reklamebureauet Propoganda. Er niveauet på 25.000 kr. pr. undersøgelse, giver det Lego en samlet besparelse på over en million kroner om året. Smart »Men når Lego selv tager ud i børnehaverne og videofilmer legende børn, er det utvivlsomt meget mere værd. Dermed får firmaet nemlig de reelle forbrugeres mening og reaktioner - i modsætning til de lidt kunstige traditionelle fokusgruppeundersøgelser, hvor man spørger tilfældigt valgte personer om, hvad de mener om tilfældige produkter«, forklarer Frederik Preisler og tilføjer: »Der er ingen tvivl om, at det er fantastisk smart af Lego. Samtidig med at de sparer nogle penge på en dyr undersøgelse, får de en kontant tilbagemelding, som er ekstremt god, fordi det er virkeligheden, de tester«. For lidt Hos børneorganisationen Børns Vilkår, mener formand John Aasted Halse, at Lego burde ryste op med en bedre betaling. »Jeg synes, Lego slipper af sted med at betale alt for lidt. Det burde ikke være for meget forlangt, at de gav nogle tusinde kroner, så børnehaven i det mindste kunne få dækket de arbejdstimer ind, som pædagogerne bruger«, påpeger Aasted Halse. »De burde betale vikartid for den byrde, som de lægger på pædagogerne«, supplerer formand for Børnerådet Jytte Juul Jensen. Pædagogforbundet BUPLs formand, Bente Sorgenfrey, har selv været med til at lave de etiske retningslinier for det utraditionelle samarbejde mellem pædagogverdenen og dansk erhvervsliv. Selv om kompensationsspørgsmålet ikke indgår i guiden, mener hun alligevel, at virksomhederne burde til lommerne. »Det burde de faktisk. Det vil jeg tage med i mine fremtidige overvejelser, når vi skal kigge på samarbejdet igen«. Lego: Fair betaling Om virksomhederne så har lyst til at udskrive en check, er en anden sag. Hos Lego mener kommunikationschef Eva Lykkegård, at nogle æsker klodser er en fair betaling. »Det ligger på et rimeligt niveau, og jeg synes, at det modsvarer meget godt, hvad vi får ud af at lave undersøgelsen«, siger Eva Lykkegård, der afviser at kommentere, om det vil være urimeligt, at Lego betalte de enkelte børnehaver kompensation for den arbejdstid, som pædagogerne bruger på at hjælpe virksomheden.