Politiken onsdag: Danskernes gæld til det offentlige stiger nu igen efter et uafbrudt fald siden 1994. Ved udgangen af år 2000 var borgernes samlede gæld til kommunerne løbet op i godt 12,5 milliarder kroner. Det er en stigning på 241 millioner kroner i forhold til året før. De nye tal blev fremlagt, da Foreningen af Pantefogeder i Danmark indledte deres årsmøde i Nyborg i går. Foreningens formand, inkassochef Jørgen Pedersen, Århus Kommune, er ikke i tvivl om årsagen. Han ser tydelige tegn på, at de sidste års økonomiske optur er ved at vende. »Det er en kendsgerning, at der afsiges flere konkursdekreter, der sælges færre nye biler, og charterbranchen sælger ikke de rejser, som de gjorde tidligere. I min egen kommune sender vi 600 flere rykkere på ejendomsskat her i 2001 end i 2000. Det er en stigning fra 1.100 til 1.700 alene på den første rate«, siger Jørgen Pedersen. Grønne afgifter Han mener, at ikke mindst de stigende grønne afgifter belaster de enkeltes privatøkonomi. »Jeg tror, at nu er konverteringsbølgen overstået, og nu skal der betales tilbage, samtidig med at mange helt har overset de afgifter af forskellig art og ikke mindst benzinprisernes himmelflugt«, siger han. De nye tal gør meldingen fra sidste årsmøde til skamme, hvor den tidligere formand spåede, at restancerne til kommunerne i løbet af få år ville falde til under 10 mia. kr. »Jeg håber inderligt, at den nye tendens ikke holder. Men jeg tvivler«, siger Jørgen Pedersen. Gælden vokser En af de poster, der er steget mest, er underholdsbidrag. Her er gælden på et år vokset med 187 mill. kr. fra 3,1 mia. til 3,287 mill. kr. Konsulent i Kommuners Landsforening, Lene Hansen, mener, at det skyldes den lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2000, hvor bidraget steg, uden at der fulgte et tilsvarende skattefradrag med. »Det betyder, at folks betalingsevne bliver ringere, og det mærker vi med det samme på restancerne«, siger Lene Hansen. Hun mener, at den voksende gæld har været undervejs et par år og undrer sig egentlig over, at det først er slået igennem i år 2000. »Lovgivningen, pinsepakke og stigende ejendomsværdier betyder, at folk har mindre tilbage til alt andet. Men folk prøver selvfølgelig at holde den gående så længe som muligt«, siger Lene Hansen. Hun hæfter sig dog ved, at den rene skattegæld er faldende og nu er dykket til under fem mia. kr. »Men inddrivelse af skattegælden har også første prioritet. Så det ser ud til, at den side af sagen fungerer«, siger hun. Også borgernes gæld for daginstitutionen er faldende, mens den stiger, når det f.eks. gælder ejendomsskat, arbejdsmarkedsbidrag, forbrugsafgifter, husleje og boligstøtte. Flere tvangsauktioner De nye tal kommer samtidig med, at Danmarks Statistik kan melde om et voksende antal tvangauktioner fra 209 i april til 247 i maj. Også RKI Kredit Information melder om et stigende antal registrerede borgere med gæld til private virksomheder. »For første gang siden 1996 rundede vi i maj de 300.000 personer. Det er en kedelig udvikling«, siger chefkonsulent Hans Jørgen Stenz. Har flere ønsker Både Jørgen Pedersen og Lene Hansen har flere ønsker til politikerne om strammere regler for inddrivelse af gælden. Således kunne pantefogederne godt tænke sig, at et blev muligt at modregne skyldige gebyrer og renter i overskydende skat, mens Lene Hansen gerne ser sanktioner over for selvstændige erhvervsdrivende, der skylder i B-skat. Den gæld, som kommunerne står for at inddrive, er ikke den eneste, som borgerne skylder samfundet. Told- og Skattestyrelse står for inddrivelse af skyldig selskabsskat, moms og A-skat, mens Finansstyrelsen skal kradse ind hos dem, der skylder i bl.a. licens og Statens Uddannelsestøtte.