Berlingske Tidende udkommer ikke torsdag. Avisen udebliver, fordi journalisterne har nedlagt arbejdet. Det oplyser Niels Lunde, redaktør og medlem af chefredaktionen. Arbejdsnedlæggelsen kommer som forlængelse af forhandlinger mellem ledelsen og medarbejderne om fyring af to pressefotografer i Scanpix Nordfoto. Efter at have forhandlet i to uger er de to parter nu så langt fra hinanden, at situationen er gået i hårdknude. I en resolution fra medarbejderne begrunder de blandt andet arbejdsnedlæggelsen med, »at ledelsen har forhandlet på skrømt«. Langt fra enighed »Vi har forhandlet med ledelsen i 14 dage for at finde alternativer til fyringerne. Vi har eksempelvis forsøgt at finde en løsning med en ansættelse på deltid for den ene af fotograferne, men ledelsen har været urokkelig. Og lige nu står vi meget langt fra noget resultat«, siger fællestillidsmand, journalist Uffe Gardel. Ledelsen har tilbudt de to fotografer at blive tilknyttet Scanpix Nordfoto som freelancere. Men man har afvist at finde alternativer til fyringer, oplyser fællestillidsmanden. Medarbejderne på Berlingske Tidende gik til fagligt møde onsdag kl. 17. Og en time efter havde de besluttet sig for at nedlægge arbejdet. Medarbejderne mødes igen torsdag klokken 10. Ikke sat tid på nye forhandlinger »Men der er ikke fastsat nye forhandlinger med ledelsen«, siger Uffe Gardel. Scanpix Nordfoto skal fyre syv mennesker i alt på grund af besparelser. De to pressefotografer er medlemmer af medarbejderforeningen på Berlingske Tidende, som har valgt at nedlægge arbejdet. Samlet rammer strejken Weekendavisen, Scanpix Nordfoto og Berlingske Tidende. B.T., som er en del af Berlingske-koncernen, er ikke ramt af arbejdsnedlæggelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce